Superliga

Kronborg tror på det

HB Køges playmaker Lasse Kronborg er tilbage i topform før mødet med topholdet OB

- OB ude, sværere kan det vel ikke blive. Et tophold i topform, så det kan kun blive en bonus for os, siger HB Køges Lasse Kronborg om opgaven i aften i Odense.

Træneren er Auri Skarbalius, og han kan glæde sig over en genkommen playmaker i form af Kronborg, som i to måneder sad udenfor med en slem ledbåndsskade, men nu har været med i de tre seneste kampe.

- Jeg mærker personlige fremskridt, for jeg har trænet ekstra og herimellem en del sprint i mit fravær, men jeg synes også at hele holdet efterhånden har vænnet sig til tempoet i den højere række, siger den teknisk dygtige, men lidt tunge Kronborg til tipsbladet.dk.

- Det er dejligt at være tilbage, men det er klart, at det bliver svært at undgå nedrykning, men vi er et ungt hold, som spillemæsigt hele tiden udvikler sig, og vi holder godt sammen, fastslår Kronborg med fortid i Silkeborg og Vejle, og som i sommer forlængede sin kontrakt med den østsjællandske fusionsklub med tre år.

Læs også: Auri: Vi var ikke arrogante