Superliga

Se svingdøren i SAS Ligaen

Tipsbladet har en opgørelse over, hvem der skal ind og ud i de danske SAS Liga-klubber.

Randers FC

HVEM SKAL UD
Randers FC har sagt farvel til en håndfuld spillere, og kronjyderne siger sandsynligvis også farvel til Bedi Buval. Et ustabilt Randers-forår gør salg af Kevin Stuhr Ellegaard, Issah Ahmed og Tidiane Sane mindre sandsynlige, mens Randers kan miste anfører Marc Nygaard, hvis en større klub får behov for en sikker angrebsløsning.
Realiseret: Jan Frederiksen (kontraktudløb, Brøndby IF), Emil Ousager (kontraktudløb), Kian Christensen (kontraktudløb, Hobro), Carsten Fredgaard (kontraktudløb), Alain Behi (kontraktudløb) og Tiago Targino (kontraktudløb)

HVEM SKAL IND
Allan K. Jepsen og Danni König er hentet til fra Vålerenga og Brønshøj som erstatning for Jan Frederiksen og i Königs tilfælde gardering i angrebet. Randers har i de seneste to transfervinduer været på udkig efter dygtige, hurtige angribere som supplement til fysisk stærke Nygaard og Berg, og den jagt fortsætter utvivlsomt.

Blandt andet har Randers kigget på den tidligere FCK-angriber Eron Fejzullahu, der har gjort det godt i Mjällby i Sverige. Randers leder sandsynligvis også efter en central midtbanespiller, der skal konkurrere med Ricki Olsen om på sigt at erstatte Kenneth Møller Pedersen.
Realiseret: Allan K. Jepsen (Vålerenga), Danni König (Brønshøj)

HVAD ELLERS
Randrusianerne har i modsætning til mange af deres SAS Liga-konkurrenter rimelig styr på ikke at bruge flere penge, end de får ind, så et salg af Marc Nygaard vil medføre et hurtigt og muligvis relativt dyrt indkøb af en angriber. Der kommer helt sikkert flere spillere til i de næste uger, men der bliver kun betalt større transfersummer i tilfælde af et stort salg, ligesom det skete da Søren Berg blev købt efter salget af Djiby Fall i 2007.

Transfertjek i Herfølge
Transfertjek i OB
Transfertjek i AaB
Transfertjek i EfB
Transfertjek i Sønderjyske
Transfertjek i Silkeborg
Transfertjek i FC Nordsjælland
Transfertjek i FC København
Transfertjek i Brøndby
Transfertjek i AGF
Transfertjek i Randers FC
Transfertjek i FC Midtjylland