Superliga

Van der Schaaf: Siger ja til Brøndby

Den tidligere hollandske lejesvend i Brøndby vil gerne tilbage i blåt og gult.

Remco van der Schaaf er på kontrakt i engelske Burnley men har indtil videre ikke udsigt til spilletid i Premier League, da han er blevet opereret i skulderen.

Den hollandske midtbanespiller var i sidste sæson på lejekontrakt i Brøndby, og da aftalen udløb i sommer uden at blive forlænget eller forvandlet til en permanent kontrakt, som rygterne ellers på et tidspunkt summede om.

Hollænderen siger nu til Brøndby-fansitet 90minutter.dk, at han gerne vender tilbage til Brøndby, hvor træner Kent Nielsen som udgangspunkt gerne beholdt spilleren.

- Jeg nyder min tid i England, og jeg nød min tid i Brøndby. Jeg håber snart at blive fit, og så må vi se, om jeg får chancen for atter at spille i Brøndby, siger han til sitet.

Læs også: Remco uden kontakter i Danmark

- Jeg skulle måske have underskrevet en kontrakt med Brøndby i sommers, men der var stor sandsynlighed for, at der ville opstå problemer med min skulder igen.

- Ringer Brøndby til mig og siger 'Remco, vi vil gerne have dig igen', så vil jeg ikke tøve med at sige ja, slutter en glad van der Schaaf.

Få Danmarks eneste rendyrkede fodboldavis leveret til døren.