Superliga

VM er drømmen for Bernburg

Martin Bernburg vil gøre alt for at komme til VM 2010.

Hos Brøndby IF er Martin Bernburg blevet førsteangriber, efter at de afsatte Morten "Duncan" Rasmussen til Celtic. Nu taler han ud om drømmen, som er at nå VM 2010:

- Det er en drøm for alle fodboldspillere at komme med til en stor slutrunde som VM, så det ville være fantastisk, og det er jo det, man skal arbejde for i sin klub. Man skal vise, at man er god nok og score nogle mål, så det er det, det i første omgang handler om, siger den 24-årige angriber, til Sporten.dk

Martin Bernburg har næste mulighed for at vise Morten Olsen sine evner, hvis han udtages til truppen til testkampen mod Østrig 3.marts.