Serie A

Del Piero roser rival

Juventus' levende legende Alessandro Del Piero roser rivalen Totti forud for aftenens brag mellem Juventus og Roma.

I aften tørner Juventus og Roma sammen i den italienske Serie A. Det betyder en kamp mellem to af fodboldverdens mest loyale spillere, Alessandro Del Piero og Francesco Totti, og selvom der er vigtige point på spil, så er Del Piero ikke bange for at rose sin modstander.

- Det er fantastisk at spille mod en spiller som Totti. Til sammen har vi scoret over 500 mål og spillet fodbold i over 35 år. Det er en menneskealder. Det er en stor ære at stå overfor Totti, fordi han repræsenterer det samme, som Paulo Maldini gjorde: Loyalitet og kærlighed til sin klub, skriver Del Piero på sin hjemmeside.

Der er kun to point, der adskiller Juventus og Roma, og derfor har begge hold hårdt brug for alle tre point. Men det får altså ikke Del Piero til at holde igen på din varme ord.

- Totti er symbolet på Roma, og det skal man altså gøre sig fortjent til hver dag - både på og udenfor banen. Og det gør han, skriver Del Piero.

HUSK AT DU KAN FØLGE KAMPEN MELLEM JUVENTUS OG ROMA LIVE - KLIK HER!