Michelsen mister Hammarby-topscorer til Holland
Foto: Getty Images
Skandinavien

Michelsen mister Hammarby-topscorer til Holland

Hammarby kan fortælle, at topscorer Erik Israelsson forlader klubben.

I sidste sæsons udgave af Allsvenskan blev det noget overraskende Erik Israelsson, der fra sin position som midtbanespiller blev Hammarbys topscorer. 

De flotte præstationer for Hammarby har tilsyneladende tiltrukket interesse fra udlandet. Således kan den svenske klub lørdag ved middagstid annoncere, at man har solgt Israelsson til hollandske PEC Zwolle. 

Derfor kommer Jakob Michelsen altså ikke til at råde over Israelsson til den næste sæson. 

Israelsson scorede hele 10 mål i 29 kampe i sidste sæson.