Foto: Getty Images
Superliga

AaB holder sig fra at gøre som FC København: Det vil vi ikke

AaB holder spillerne adskilt til træning, så længe situationen omkring corona-virus er som aktuelt.

AaBs Superliga-spillere har i den seneste tid været helt spredt i forhold til træning. Og sådan kommer det til at fortsætte, skriver nordjyske.dk

Da Divisionsforeningen efter de danske myndigheders anvisninger meddelte, at holdtræning ikke længere var en tilladt praksis i Danmark, kom FC København med en alternativ løsning i forhold til fortsat at kunne få spillerne til træning. Københavner-klubben meddelte nemlig, at man flere gange om ugen ville sørge for, at tre -fire spillere kunne samles til udendørs træning.

Sådan er det ikke i AaB, og sådan bliver det heller ikke, så længe, anvisningerne er som de er i Danmark

Læs også:Her er otte film og serier til at holde fodboldabstinenserne i skak

- Det har vi valgt at droppe, efter at vi fik at vide, at vi skulle undgå holdtræning.

- Der er måder, man kan omgå det på, men det vil vi ikke. Spillerne kommer til at træne individuelt med udgangspunkt i de programmer, vi har sendt til dem. Vi har tiltro til deres selvdisciplin, siger cheftræner Jacob Friis til nordjyske.dk

AaB mangler som de fleste andre hold to kampe tilbage af grundspillet og er lige præcis med i top 6.

Læs også:AGF sender også spillerne hjem: De får den nødvendige opbakning

Med tirsdagens udsættelse af EM-slutrunden blev der tændt et lille håb for den danske og andre nationale ligaer i forhold til at kunne afvikle resten af turneringen i løbet af sommeren - såfremt at corona-kampen på det tidspunkt er kommet nok under kontrol til at myndighederne slækker på nogle af de stramme restriktioner Danmark og mange andre lande er sat under i øjeblikket. 

Læs også:Officielt: Marco Ramkilde skifter til Queens Park Rangers

Læs også:Abildgaard: Niveauet er helt sikkert højere i Rusland

Læs også:AaB udskyder generalforsamling: En senere dato kan ikke komme på tale