Video : Tipsbladet
Superliga

AaB-legende om mestertræner: Pga. ham spiser jeg sjældent havregrød

Erik Hamrén fik spillerne i AaB til at spise så meget havregrød, at Kasper Risgård den dag i dag nærmest helt holdt sig fra det. Men det virkede.

Mange kender formentlig det fænomen, at de engang drak sig så fulde i én bestemt form for spiritus, at de ikke længere kan få så meget som en slurk af det ned. Det kender Kasper Risgård også. For ham er det bare ikke alkohol, men havregrød, han fik for meget af. Det fortæller han til Ritzau.

Den spøjse pointe er et udslag af Erik Hamrén indtog i AaB i 2004. Spillerne skulle træne hårdt, og de skulle spise sundt. Det indebar blandt andet fælles morgenmad: havregrød med frugter og bær.

Læs også:"Don Ø" om tidligere FCK-træner: Spillerne var ved at pisse i bukserne

- Der var ingen sukker og smørklat, og til sidst var det ikke sjovt at spise længere. Jeg spiser sjældent havregrød i dag på grund af den periode, fortæller Kasper Risgård til Ritzau.

Man kan dårligt påstå, at Hamrén ikke lykkedes med sit foretagende. I sine tre hele sæsoner i Aalborg førte han holdet frem til en femteplads, en tredjeplads og til sidst mesterskabet i 2007/08-sæsonen.

Læs også:Superliga-kollega roser Solbakken: Han var meget mere ubarmhjertig tidligere

Efter succesen med AaB fik Hamrén job som cheftræner for Rosenborg, hvor han også vandt mesterskabet. Siden blev han landstræner i sit hjemland, Sverige, og fra 2018 og frem har han stået i spidsen for Island.

Han vandt både Årets Træner i Danmark i 2008 og Årets Træner i Norge i 2009 for sine mesterskaber med AaB og Rosenborg. 

Læs også:AaB-anfører i panik: Vi oplevede enhver forælders værste mareridt

Læs også:Corona-krise: Glem alt om spillerkøb - presset kan vokse i AaB

Læs også:Tidligere AaB-træner indleder sag mod svensk klub