Superliga

Abramovich vil have Don Ø i FCK

Arkady Abramovich spøger stadig som magthaver i FC København, hvilket kan betyde et comeback til Flemming Østergaard.

Abramovich-linket til FC København nægter at dø. Sønnen til milliardæren Roman Abramovich var angiveligt ude efter at købe sig magten i FC København i 2010, hvor en handel dog faldt til jorden, da de to jyske storaktionærer, Erik Skjærbæk og Karl Peter Korsgaard satte sig i vejen

20-årige Arkady Abramovich ønsker formentlig at sprøjte intet mindre end en halv milliard kroner ind i Parken Sport & Entertainment og på den måde få magt i FC København. Og nu gør han et nyt forsøg. Det skriver Ekstra Bladet.

Avisen skriver også, at FC Københavns tidligere bestyrelsesformand Flemming Østergaard i sammen forbindelse kan være på vej til et comeback i klubben. Angiveligt mødet spiser Arkady Abramovich og hans norske rådgiver tirsdag middag med Flemming Østergaard, forretningsmanden Aldo Petersen og deres koner i London.

- Det er korrekt, at jeg er i London tirsdag, men det er vel ikke så mærkeligt, når FC København spiller Champions League dagen efter, siger Flemming Østergaard til Ekstra Bladet.

Den tidligere FC København-boss ønsker ikke at kommentere på, om han skal spise middag med den stenrige unge russer.

Flemming ØStergaard har tidligere været rygtet tilbage til FC København i forbindelse med en Abramovich-overtagelse.