Der havde været en slingrende tid på Vestegnen, op til Jesper Sørensen overtog tøjlerne i den seneste vinterpause.
Efter mesterskabet i 2021, hvor holdet sat op i en 3-5-2 med defensiv soliditet og direkte spil havde nydt succes, var billedet langsomt begyndt at krakelere og havde sendt den daværende cheftræner, Niels Frederiksen, ud i en forgæves jagt på et nyt fungerende udtryk i 2022.
Niels Frederiksen så sit holds produktion falde fra 1,50 xG til 1,26 xG per 90 min siden mesterskabet, og yderligere til 1,05 xG ved hans afgang som cheftræner, ligesom defensiven tillod mere imod efter 1,12 xGA i mesterskabssæsonen over 1,26 xGA i 21/22 til monstrøse 1,46 xGA ved efteråret 2022’s afslutning.
Med andre ord kunne den nu tidligere cheftræner se sit hold ramme en recession hen over de seneste to sæsoner oven på mesterskabet i foråret 2021, offensiven skabte færre og færre chancer, mens defensiven tillod mere imod. Over tid en trend, der ville give flere tabte end vundne kampe.
Så Brøndby tog et opgør i vinterpausen, da klubben sagde farvel til Niels Frederiksen og goddag til Jesper Sørensen som ny cheftræner. Efter det stagnerende og famlende 2022 var det nødvendigt med en ny ledestjerne at navigere efter i det, der skulle være en bæredygtig spillestil for fremtiden.
Daniel Wass er en af de spillere, der har spillet flere forskellige positioner under Jesper Sørensen. Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Tråde til basketball
I basketball opererede man i mange år med stationære positioneringer, der var bestemte roller til alle (fem) spillere på banen. Nytænkere i basketball begyndte dog med et mere flydende angrebsspil, en struktur, der gjorde op med de faste roller og gjorde angrebsspillet mere uforudsigeligt, mere flydende, et angrebsspil der flyttede rundt på modstandernes forsvarsspillere for at skabe åbninger til skuddene.
På samme måde skal vi tænke på fodbold. Når man skal nedbryde sine modstandere, kan det betale sig at angribe med den størst mulige alsidighed for at trække modstanderholdet fra hinanden og skabe åbninger. På den måde kan man maksimere sine muligheder for at komme til skud fra gode positioner.
Forårets udgangspunkt
Jesper Sørensens udgangspunkt var 4-3-3, en formation der sikrede ham det mest flydende udgangspunkt med mulighed for at variere spillet med og mod bolden mest muligt inden for denne ramme. 4-3-3 åbner op for at danne trekanter på banen, således at den boldbesiddende spiller til enhver tid har minimum to vinkler (frem i banen) til en medspiller for at bringe bolden fremad og i sidste instans komme til den afsluttende fase med en dertilhørende afslutning.
Der er mulighed for, at backerne trækker højt og bredt og nærmest agerer som kanter, mens sideangriberne trækker ind i banen, for eksempel Vallys, der med sit udgangspunkt til venstre vandrer ind i mellemrummet, mens en back vil kunne besætte siderummet og skabe bredden. Derudover kan en 4-3-3 hurtigt justeres til en 3-4-3 i boldbesiddelse, når en 6'er dropper ned mellem stopperne, mens backerne igen skubber højt.
Når det kommer til spillet mod bolden, giver udgangspunktet i 4-3-3 også bedre - og nemmere - fleksible løsninger at tilgå. Løsninger, som nemt kan varieres undervejs i kampene, alt afhængig af kampbilledet. Der er mulighed for at lade frontkæden klemme sammen mod midten i forsøget på at gøre det svært for modstanderne at aflevere op gennem midten.
Et alternativ er en mere afventende presstruktur, hvor sideangriberne dropper længere ned i hver sin side og nærmest lader holdet forme en 4-5-1.
Selve preshøjden kan varieres alt afhængig af den givne situation. Der har været et skifte hen over de seneste sæsoner i fodboldverdenen, hvor det store fuldbanepres ikke længere praktiseres på helt samme måde, da det er svært at overloade modstanderne med modspillere, når moderne keepere er blevet så gode med fødderne i opspillet, så det langt mere handler om at lokke modstanderne ud i nogle situationer, hvor de kan sættes under pres.
Et væsentligt punkt i den måde, Jesper Sørensen ønsker at få Brøndby til at spille på, er i den opbyggende fase. Det stiller nogle massive krav til keeperen, bagkæden (især de to stoppere) og både den ene eller begge 6'ere på holdet (alt afhængig af hvordan sammensætningen på midtbanen er).
Under Jesper Sørensen oplevede Mads Hermansen i de første ni kampe i foråret en stigning i antallet af (korte) afleveringer frem i banen, ligesom stopperne og 6'eren (især Bell, der var den foretrukne til at droppe ned i opspillet og lod Greve tage position lidt højere) også havde en enorm vigtig rolle.
Naturligvis var der større risici ved det korte opspil, men gevinsten er også desto større. For den lange, sikre aflevering op i banen er den med mindst kortsigtet risiko, men også den der klart hurtigst sætter bolden på spil og giver modstanderne en ny chance for at angribe igen.
Omvendt, hvis det lykkedes for et hold med et kort opspil at lokke modstanderne i et højt pres, så er der også det mere at vinde på at spille sig forbi det pres og kunne angribe ned mod et modstanderhold i ubalance.
Hvordan får Brøndby sat Nicolai Vallys bedre i scene?`Det er en af de ting, som træner Jesper Sørensen skal have fundet ud af. Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Mavepustere på hjemmebane
Resultatet var nådesløst, da slutspillet blev indledt med 0-3 på hjemmebane mod Viborg. Og slemt blev værre, da de efterfølgende tre kampe efterlod Brøndby med én sejr og tre nederlag, hvor 0-4 hjemme mod Randers var afgørende for det taktiske skifte, der indfandt sig på Vestegnen i de efterfølgende kampe.
Spillet var ingenlunde prangende i de nævnte første fire kampe i slutspillet, men stikkes spaden et lag dybere, fortæller det om nogle modstanderhold, der konverterede markant over det forventede. I samme serie af kampe løb Brøndby også ind i en sump af manglende held i afslutningerne, hvor chancer ikke blev konverteret efter det skabte. Det var med til at tegne et mere dystert billede, end virkeligheden måske var (udfordringerne i spillet til trods).
Brøndby oplevede i denne periode en vis diskrepans mellem xG og de faktiske resultater, og den taktiske respons kom, før de blågule gik i minus på xGD (forventet målforskel). Altså reagerede Jesper Sørensen og trænerteamet, sat på spidsen, på de faktiske resultater, til trods for at de var værre, end de statistisk set var holdt op imod det forventede udfald ud fra xG og xGA.
To taktiske strømninger i Brøndby
Der var et de facto før og et efter runde 26 i Brøndby, hvad angår spillestil. En intention om at spille boldbesiddende, offensiv fodbold i en 4-3-3 blev afløst af en langt mindre boldbesiddende stil med fokus på mindre risiko og mere direkte spil.
Rent formationsmæssigt betød det et skifte fra 4-3-3 til indledningsvist en 3-4-3 efterfulgt af 3-5-2 (som de facto blev til 5-3-2 mod bolden).
Årsagerne hertil kan søges i dels ønsket om at polstre det centrale forsvar med tre stoppere og begrænse modstandernes rum inde centralt, dels de tilgængelige midtbanespillere, hvor Jesper Sørensen ønskede Josip Radosevics defensive spil mod bolden, men også har været klar over kroatens begrænsninger i pasningsspillet, hvorfor opspillet har været supporteret af især Nicolai Vallys’ dybere position på midtbanen.
Brøndby foretog markant færre afleveringer ind i det centrale rum i opbygningen, ligesom Mads Hermansen også deltog mindre i det opbyggende spil, som blev mere direkte.
For Brøndby var de mest markante forskelle på de første ni og sidste seks kampe:
- Mads Hermansen havde i snit 35 afleveringer mod 22 afleveringer.
- Skiftet af sekser-type fra Joe Bell til Josip Radosevic
- Antallet af afleveringer: I 8/9 kampe havde Brøndby 450+ afleveringer, i 4/6 sidste kampe var de blågule under 400 (heraf to under 300).
- Boldbesiddelsen droppede i 3/6 kampe under 40% (hvor kampene hjemme mod FCK og ude mod AGF var præget af henholdsvis et taktisk skifte af FCK og et tidligt rødt til AGF)
Hvilken vej peger pilen?
Om mindre end en måned sparkes Superligaen i gang igen. Men hvilken vej går Brøndby? Det største spørgsmål er ikke valg af formation, for det er mindre betydende, om Brøndby spiller med fire eller tre stoppere i bagkæden.
De tre stoppere udelukker ikke en mere offensiv og boldbesiddende spillestil, det afgørende er ambitionen til at spille kort op fra bagkæden og holde boldcirkulationen i gang. Det stiller krav til den centrale midtbane, som skal være dygtig til at distribuere og holde fart i bolden, og til wingbackerne om at komme højt for at åbne banen bredt.
De definerende spørgsmål for Brøndby bliver:
- Sker opbygningen via korte eller direkte afleveringer?
- Formår Brøndby at minimere modstandernes chancer, samtidig med at de selv hæver kvaliteten af egne skabte chancer?
- Hvilken vej går Jesper Sørensen?
De svar kommer inden længe, når bolden igen ruller i Superligaen.
