Video : Tipsbladet
Superliga

Avis: OB har afvist Brøndbys bud på Grytebust

Ifølge BT har OB afvist flere af Brøndby IFs tilnærmelse angående målmanden Sten Grytebust.

Til sommer skifter Frederik Rønnow til Eintracht Frankfurt, og det efterlader målet tomt i Brøndby IF. Guldbejlerne fra vestegnen skal altså ud og lede efter en ny målmand.

Her er der især ét navn, der er gået igen, og det er OBs norske målmand, Sten Grytebust.

Nu rapporterer BT således også, at Brøndby IF tilbage i januar bød 10 millioner kroner på den dygtige målmand, men buddet blev afvist. Og efter Rønnows skifte til Frankfurt er gået igennem, er de vendt tilbage med et bud på mellem fire og fem millioner kroner.

Men det er ikke nok for OB, der vil have 7,5 millioner kroner. De ved nemlig, at Grytebust er eftertragtet.

- Vi ved, vi har en god målmand, der også har ambitioner om at komme til en større klub. Der har været henvendelser fra forskellige klubber, men det har ikke været noget, der har været interessant nok for os. Der er mange, der holder øje med Sten, men jeg vil ikke afvise, han spiller sin kontrakt færdig i OB, fortæller fynboernes sportsdirektør, Jesper Hansen, til avisen.

Grytebust har spillet for OB siden 2016 og har kontrakt indtil 2019.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.