Superliga

Per B. køber op i Brøndby

Bestyrelsesformand Per Bjerregaard investerer i 3.000 Brøndby-aktier.

Brøndbys B-aktie har været for jævnt nedadgående de seneste år og står i dag i blot 22 kroner pr. styk. Det stopper dog ikke Mr. Brøndby himself, bestyrelsesformand Per Bjerregaard, i at investere i det skrantende stykke værdipapir.

Per Bjerregaard har således købt 3.000 B-aktier i Brøndby til en samlet værdi af 65.550 kroner. Det skriver klubben i en meddelelse til fondsbørsen. Bjerregaard købte sine aktier, da kursen i går mandag stod i 21,85.

Brøndbys B-aktie har oplevet et samlet kursfald på godt og vel 25 procent det seneste år, og et fald på cirka 10 procent siden starten af 2011.