Foto: Getty Images
Superliga

Bedst og værst: Marcondes-kasse og Alves-selvmål var nok for sløsede FCM

Tipsbladet.dk har kigget nærmere på det bedste og værste fra opgøret mellem Silkeborg IF og FC Midtjylland.

Silkeborg-FC Midtjylland 1-2 (0-1)

0-1 Emilianco Marcondes (31')
0-2 Frederik Alves Ibsen (selvmål - 67')
1-2 Ronnie Schwartz (90+2')

Kampens bedste:

Silkeborg IF: Rafael Romo

Rafael Romo er som målmand for Silkeborg kommet på en rigtig svær opgave, men han har løst den fint indtil videre, og det fortsatte mod FC Midtjylland. Selvom Silkeborg leverede en god første halvleg, havde venezuelaneren flere gode redninger både før og efter pausen. Til tider har Romo nogle mærkværdige indgreb, men det overordnede indtryk var mere end godkendt for keeperen.

Læs også:Bedst og værst: Gigantisk koks satte SønderjyskE i gang

FC Midtjylland: Awer Mabil

Især inden pausen var der et utal af fejlafleveringer og sløsede aktioner at finde hos FC Midtjylland-spillerne, men Awer Mabil var en af dem, der holdt niveau - både i første og halvleg. Kantspilleren var udfordrende og skabte store problemer for Anders Hagelskjær, ligesom han havde flere gode langskudsforsøg og kom frem til flere store muligheder, selvom han manglede den sidste skarphed foran mål.

Kampens værste:

Læs også:Sønderjyske vil have et tocifret millionbeløb for Bah

Silkeborgs defensiv har ingenlunde været noget at prale af i indeværende sæson, og selvom det så ganske fornuftigt ud inden pause, var det alligevel en forsvarsspiller, der stod svagest i billedet. Anders Hagelskjær havde sit hyr med driblestærke Awer Mabil, og backen fik ikke bidraget med meget rent offensivt.

Kampens detalje:

Det kan af og til være svært at vide, hvad man får fra Evander, men der er ingen tvivl om, at brasilianeren besidder en teknik, som ikke mange spillere i Superligaen kan prale af at have. Midt i anden halvleg viste Evander prøver på denne, da han lagde en elegant ydersideaflevering til Awer Mabil, der var tæt på at kunne prikke bolden forbi Rafael Romo i Silkeborg-buret.

Læs også:Bedst og værst: Bundu var en skygge af sig selv

Læs også:Bedst og værst: FC København blæst ud af Brøndby Stadion

Læs også:Bedst og værst: OB-debutant skuffede, talent imponerede og indskiftning gav pote