Video : Tipsbladet
Superliga

Glad Silkeborg-træner: Havde brug for tre point

Silkeborgs træner Peter Sørensen var en lettet mand efter sejren over SønderjyskE, som han synes var fortjent.

Silkeborg havde inden dagens kamp tabt tre kampe i træk. Derfor var det også tre tiltrængte point, som de kunne sætte ind på kontoen i dag. Og træner Peter Sørensen synes også, at hans hold spillede en fornuftig kamp, som de fortjente at vinde. Det skriver Silkeborgs egen hjemmeside.

Silkeborg har lukket mange mål ind i de seneste kampe. Derfor var Peter Sørensen også rigtig glad for den defensive præstation i dag. I dag synes han dog, at holdet forsvarede sig godt og var gode i duelspillet. Så for en gangs skyld skulle han ikke ud i et forsvar af holdets præstation.

- Vi har jo rent defensivt været inde i en hård periode, hvor vi på det seneste har lukket alt for mange mål ind, og hvor jeg bagefter har stået og talt om, hvor godt vi spillede. Vi har spillet noget af det bedste, jeg har set, i nogle af de seneste kampe, og det har jeg været nødt til at italesætte, fordi vi har tabt. Det behøver jeg ikke i dag

Silkeborg-trænere var desuden godt tilfreds med indskiftningen af Jeppe Okkels, der fremprovokerede det frispark, som Robert Skov satte ind i overtiden. Peter Sørensen var da også glad og lettet over kampens resultat.

-  Stor glæde. Det er det, jeg føler. Vi havde brug for tre point og for at stabilisere os defensivt. Det lykkedes