Superliga

Randers-keeper: Min fejl

David Ousted tager det fulde ansvar for Lyngbys udlignende scoring.

Opgøret mellem Randers og Lyngby var ikke ligefrem rig på geniale målmandspræstationer. Først droppede Rune Pedersen i Lyngby-målet fælt, og så Mikkel Beckmann kunne gøre det til 1-0, og lidt senere så David Ousted ikke alt for godt ud, da Kim Aabech udlignede på et langskud.

Sidstnævnte var ikke bleg for at erkende sin fejl efter kampen.

- Det var en fejl af mig. Længere er den ikke. Han sparkede lidt udefra, og så knækkede den lidt i luften.Jeg skulle have haft den, men jeg kom ikke ind bag bolden. Jeg laver ikke mange fejl i løbet af en sæson, men i dag kostede det sejren, siger David Ousted ifølge Ritzau.