Silkeborg melder alt udsolgt til stadionindvielsen mod AGF
Foto: Silkeborg IF
Superliga

Silkeborg melder alt udsolgt til stadionindvielsen mod AGF

Når Silkeborg IF om en uge åbner klubbens nye stadion, bliver det med et udsolgt stadion mod AGF.

Efter to kampe i denne sæsons Superliga står Peter Sørensen og Silkeborg IF noteret for nul point. Der er dermed pres på, når klubben spiller sæsonens første hjemmekamp, mandag mod AGF.

Til gengæld kommer SIF-spillerne ikke til at mangle opbakning, når de mandag indvier klubben og byens spritnye stadion, for Silkeborg IF melder nu alt udsolgt til mandagens møde med rivalerne fra AGF: Det vil sige, at der er afsat 10.000 billetter, heriblandt 1.500 til fans af AGF.

SIF kunne allerede i sidste uge melde udsolgt af hjemmebanebilletterne, og efter AGF's sejr over Hobro IK i fredags, har fans af klubben fra Århus nu købt de sidste billetter til udebaneafsnittet.

Mens SIF står noteret for nul point, har AGF tre efter sejren over Hobro.