Eks-træner langer ud: Respektløst af Randers FC

Ricardo Moniz opnåede kun ni kampe i spidsen for Randers FC fordelt over syv uger, men alligevel kan de fleste med hang til dansk fodbold formentlig genkalde sig den hollandske træner med det mørke, krøllede hår og den endeløse kærlighed til Johan Cruyff.

Godt hjulpet på vej af programmet Superliga Backstage på Eurosport kom man helt tæt på Ricardo Moniz i hans tid i Danmark. Man oplevede hans kontante fremtoning, hans direkthed og ikke mindst hans enorme dedikation til fodbolden.

I januar 2018 blev han fyret i Randers FC. Bestyrelsen begrundede det med "forskellige opfattelser af spille- og ledelsesstil". Siden er det blevet til ophold i AS Trencin og Excelsior. 

Nu bor han i Eindhoven sammen med sin mor, der har en tandlægetid 12.15 den tirsdag, hvor Tipsbladet interviewer ham om formiddagen. Derfor er Ricardo Moniz nødt til at veje sin talestrøm, så han kan nå at få det hele med, inden han skal køre sin mor til tandlægen.

At tage sig af den ældre generation er ikke helt nyt for den 56-årige hollænder.

- Jeg arbejder også som fysioterapeut. Jeg har købt et hus med et træningscenter, og jeg træner hovedsageligt ældre mennesker. De kan være på vej tilbage fra en hjerteoperation eller andet. Det er vigtigt at tage sig af ældre mennesker. Ikke mindst i disse coronatider, siger Ricardo Moniz og tilføjer:

- Jeg kan også bruge det som cheftræner. Alt i livet handler om at tillægge sig viden, og nu har jeg tillagt mig viden om det fysiologiske. Sådan er det. Fodbold er mit liv. 25 timer i døgnet otte dage om ugen. Punktum.

Hvor mange lande har du boet i?

- 14 lande takket være fodbold. Min holdning til livet er, at en fodbold altid er ren, og fodbolden kan forbinde kulturer. Der er ingen grænser i fodbold, og jeg er taknemmelig for det liv, sporten har givet mig. Jeg har venner alle steder og har fået mange gode oplevelser. Jeg er en velsignet person takket være fodbolden.

Hvor føler du dig mest hjemme?

- Jeg mener – og det samme gør min mor – at der ikke er forskel på mennesker. Alle steder, jeg har været, har jeg holdt af de mennesker, jeg har mødt. Jeg har ingen præferencer. Folk er de samme i min verden, uanset hvor de kommer fra. Det er en sygdom hos folk, hvis de mener, at vi er forskellige på grund af race, kultur eller andet. Det er helt forkert.

Og du har altid din mor med?

- Altid! Hun elsker også fodbold og al konkurrence. Jeg er vokset op med det. Fodbold er vores liv. Og min mor er mit liv.

Du har ingen kone – har du valgt fodbolden over kærligheden?

- Fodbold er min store kærlighed. Hvis en kvinde siger til mig, at hun hader fodbold, siger jeg med det samme; ”døren er der. Farvel”.

Har du aldrig været gift?

- Jeg havde et forhold på 10 år, men det sluttede, og siden har jeg kunnet koncentrere mig om fodbold. Mange bliver det samme sted hele livet. Det gør jeg ikke.

Forsætter det sådan resten af livet?

- I hvert fald til jeg er 85. Jeg har masser af disciplin, så jeg kan godt blive ved med fodbold, til jeg er 85. Man skal være loyal over for sig selv, og så er det lige meget, om man er tandlæge, sygeplejerske eller fodboldtræner.

- Fodbolden mangler personligheder nu om dage. I gamle dage havde man Pelé, Maradona, Cruyff, Laudrup. De er væk nu. Når man mister sin personlighed, mister man værdi som menneske. Frenkie de Jong er også en stor personlighed. Ikke en stor målscorer, men en stor personlighed. 

Tiden i Randers FC
Det er ikke altid nemt at udstikke en retning for interviewet, når man taler med Ricardo Moniz. Ofte bryder hollænderen ud i noget, der minder om en freestyle, hvor en lang række af fodboldens største navne nævnes i en lind strøm - ikke mindst det helt store forbillede Johan Cruyff. Ja, Ricardo Moniz har meget på hjerte.

Også om tiden i Randers FC, selv om det blev en ultrakort fornøjelse. 

- Jeg er ærgerlig over, at jeg ikke kunne afslutte min tid i et fantastisk land som Danmark. Mine store helte er fra Danmark. Henning Jensen, Allan Simonsen, Morten Olsen, Preben Elkjær, Jesper Olsen. Og mange flere. Jeg fik den største sympati for Danmark i 1986 under VM. Og så er der jo Michael Gravgaard, siger Moniz.

Som ansatte dig i Randers FC...

- Præcis. Jeg var træner for ham i Hamburger SV. Han sagde til mig, at jeg skulle gøre præcis det samme i Randers, som jeg gjorde i HSV. Han fortalte, at Randers manglede passion, arbejdsetik og en person med min mentalitet. Det var en stor ære for mig. Men det viste sig, at Michael var den eneste i klubben, der tænkte sådan. Det mærkede jeg med det samme.

Hvordan?

- De var ikke klar til en spontan karakter som mig. Men Michael Gravgaard ansatte mig for den, jeg er. Det har jeg respekt for. Mange var imod den mentalitet, som Michael og jeg stod for – hårdt arbejde og talentudvikling. Jeg havde et godt samarbejde med ungdomstrænerne.

Hvad med resten af din trænerstab?

- De bakkede mig ikke op. Michael har efterfølgende sagt, at den største fejl, han begik, var ikke at lade mig tage mine egne assistenter med.

Hvad var der galt med din trænerstab?

- De delte ikke min mentalitet. De var ikke loyale over for mig. Jeg er enig med Michael i, at det var en fejl, at jeg ikke tog mine egne assistenter med. Så ved man, at man får loyale medarbejdere. Der skal være et hierarki her i livet.

Tog du ikke fat i trænerstaben og talte om de problemer, du oplevede?

- Nej. Det er nok først gået op for mig efterfølgende, hvordan tingene hang sammen. Det er min ærlige konklusion her tre år senere.

Hvorfor blev det kun til ni kampe som cheftræner?

- Jeg fik jo ikke en fair chance. Og jeg har aldrig fået at vide, hvorfor det sluttede efter syv uger. Alle ved, hvad de får fra mig. Respekt. Men jeg har aldrig fået en grund til, hvorfor jeg skulle fyres før den sidste halvdel af sæsonen. Hvis de ikke kunne håndtere en type som mig, skulle de aldrig have ansat mig. Man ved jo, hvad man får. Og mange spillere elskede det. Særligt de unge spillere. Jeg taler stadig med nogle af dem.

- I Hamburger SV trænede jeg Ivica Olic og Ruud van Nistelrooy. Kæmpe stjerner. Jeg gjorde det på nøjagtig den samme måde i Randers. Det varede i syv uger. Der var to forskellige tilgange internt i Randers FC. Du er journalist. Hvad tror du, der gik galt?

Det ved jeg ikke...

- Gravgaard sagde sit job op samme dag, som jeg blev fyret. Det viser, han er loyal over for sine principper. Han var ikke et naturtalent som spiller. Men han var en arbejder. Med den mentalitet kan man spille i Bundesligaen, Premier League, og La Liga. Den mentalitet har de unge ikke i dag. Edgar Davids havde den også. Cristiano Ronaldo er altid den første, der kommer, og den sidste, der går. Alle elsker den tilgang, men ingen kopierer den. Michael forsøgte at indføre den i Randers.

Nogle vil sikkert mene, du er en vanskelig person at arbejde med?

- Hvorfor?

Er du uenig?

- Jeg er dominerende, men jeg er ikke arrogant. Som træner skal man vise en retning. Jeg vil gerne træne hårdt, og hvis man ikke bryder sig om det, er jeg måske vanskelig. Det er cool nok. De unge Randers-spillere elskede det. Man fremstår altid vanskelig, hvis det ikke er alle i en klub, der trækker i samme retning.

Før interviewet gik i gang, spurgte du mig, hvordan dit ry er i Danmark. Er du bekymret for dit ry?

- Nej, for jeg var ærlig. Og jeg gjorde mit bedste. Hvis jeg stadig er et velkendt navn i Danmark, overrasker det mig dog. Jeg var kun i Danmark i syv uger. Jeg troede, jeg var et perfekt match med Danmark. I har et åbent sind og er søde og rare. Det var en skuffelse for mig, det ikke blev et længere ophold.

- Da jeg havde fået jobbet i Randers og var på vej til lufthavnen for at flyve til Danmark, ringede Frank Arnesen til mig. Han er én af mine store helte, så det var en ære, at han ringede for at sige tillykke. Det var ham, der hentede mig til PSV og til Tottenham. Jeg har også spillet mod ham. Arnesen sagde gode ting, så det var chokerende, det ikke gik med Randers.

Ricardo Moniz og Frank Arnesen i duel i et opgør mellem PSV og FC Harleem i 1995

Hvad var din største skuffelse?

- At de folk, der fyrede mig, ikke sagde det til mit ansigt. De fik Michael til det, men det var jo ikke ham, der var ansvarlig for det. Det var respektløst af Randers. De gav mig ti minutter til at pakke mine ting og forlade stadion.

Hvorfor kun ti minutter?

- Det ved jeg ikke. Spillerne havde et møde på første sal, så jeg kunne ikke sige farvel til mine egne spillere. Det var respektløst. Nogle spillere ringede til mig bagefter, og de var også i chok.

Drømmer du om at få en ny chance i Danmark?

- Man kan aldrig forudsige noget i fodbold. Alt ændrer sig. Fodbold er ikke autentisk længere, og autentiske personer respekteres ikke. Det gælder også i Danmark. I producerede fantastiske spillere engang, det gør I ikke på samme måde mere. De bedste spillere i Danmark har heller ikke det samme topniveau som tidligere. I 1986 var I Europas bedste. Ikke de bedste i verden, men i Europa. Jer! Danmark.

- Frank Arnesen, Søren Lerby og Morten Olsen var kæmpe store. Allan Simonsen blev kåret som Europas bedste. Jesper Olsen røg til Manchester United. Den identitet, de stod for, har Danmark mistet. Det var den mentalitet, Michael og jeg stod for i Randers. Flemming Povlsen kunne se det. Det fortalte han mig. Det gjorde mig stolt. Han har spillet på højeste niveau, og han kunne se det.

- Hvad var det nu, du spurgte om?

Drømmer du om at få en ny chance i Danmark?

- Hvis muligheden byder sig, vil jeg afgjort være åben for det, slutter Ricardo Moniz.

Manglede lederegenskaber
Tipsbladet har været i kontakt med Randers FC og foreholdt klubben den kritik, Ricardo Moniz rejser i interviewet. Der er flere ting, kronjyderne ikke kan genkende, fastslår direktør Søren Pedersen, der for tre år siden sad i bestyrelsen i Randers FC.

- Ricardo var rigtig dygtig på træningsbanen, men han manglede nogle kompetencer rent ledelsesmæssigt, og det er måske også grunden til, at han har været så mange forskellige steder, og at han har været bedst som assistenttræner. Han manglede efter vores overbevisning lederegenskaber, og det var årsagen til, at vi opsagde samarbejdet. Vi troede ikke på, at han var manden, der kunne sikre os overlevelse i Superligaen, siger Søren Pedersen, der er meget uenig i Ricardo Moniz' glorificering af eget talentarbejde.

- Ricardo brugte stort set ikke unge, egenudviklede spillere, så jeg har lidt svært ved at genkende det billede omkring talentudviklingen. I gennemsnit var der kun 89,8 minutter pr. kamp til egenudviklede spillere i den periode, Ricardo var træner, hvor vi efterfølgende og tidligere har ligget meget højere og har et mål om 270 minutters spilletid til egenudviklede spillere i gennemsnit, hvilket vi har ligget tæt på siden.

Det falder også den nuværende Randers-direktør for brystet, at Ricardo Moniz mener, at hans trænerstab optrådte illoyal.

- Jeg kan ikke genkende det billede af trænerstaben. Han beskriver dem som illoyale, men jeg vil vende den om og sige, at de var loyale over for klubben. Det var klubfolk, han havde omkring sig, og de bakkede Randers FC op, siger Søren Pedersen.

Han mener, at det var helt fair, at det var Michael Gravgaard, der gav Ricardo Moniz besked om fyringen, selv om beslutningen blev truffet af Søren Pedersen og de øvrige medlemmer af bestyrelsen.

- Michael Gravgaard var den ansvarlige leder, så jeg synes, det var helt på sin plads, at det var ham, der overbragte beskeden til Ricardo. At han kun fik ti minutter til at pakke sine ting og ikke fik mulighed for at sige farvel til spillerne er nyt for mig. Det var jeg simpelthen ikke klar over, og jeg kan sige med sikkerhed, at jeg ikke havde haft noget som helst imod, at han havde fået lejlighed til at sige farvel til spillerne, lyder det fra Søren Pedersen.