Video : Tipsbladet
Superliga

TV: Gåsehud: Sådan sagde SønderjyskE farvel til succestræner

Jakob Michelsen fik en flot afsked med SønderjyskE fredag aften.

3.954 tilskuere havde trodset december-kulden i Haderslev for at sige farvel til Jakob Michelsen fredag aften. Måske også for at se fodbold, men godt spil var der ikke meget af på Sydbank Park mellem SønderjyskE og FC Nordsjælland. I stedet kunne man nyde den måde, tilskuerne sagde farvel til Jakob Michelsen. 

Allerede inden kampen lød der flere gange store klapsalver ned mod cheftræneren, inden de to hovedtribuner efter 15 minutter skiftevis råbte "Jakob" og "Michelsen". Råbene stod på i cirka et minut, inden de blev fulgt op af et minuts stående klapsalver i det 18. minut. Du kan se hyldesten til Jakob Michelsen i videoen øverst.