VM

Brasser-træner: Ronaldinho skal til VM

Sydafrikas brasilianske landstræner Carlos Alberto Parreira insisterer på, at Ronaldinho efter en god sæson i AC Milan bliver klar til VM-fodbold for Brasilien.

Den tidligere brasilianske landstræner Carlos Alberto Parreira arbejder i øjeblikket stenhårdt for at gøre et på papiret svagt sydafrikansk mandskab klar til VM, hvor et værtshold som bekendt aldrig er røget ud allerede i gruppespillet.

Den sædvanligvis defensivt orienterede Parreira holder sig stadig meget opdateret på de brasilianske spillere, og han noterer med stor glæde det forberede spil, Ronaldinho er begyndt at vise i AC Milan efter et dramatisk dyk siden FC Barcelonas CL-triumf i 2006.

- Ronaldinhos nedtur var meget bekymrende, at hans fravær fra sidste års Confederations Cup og andre landskampe end ikke var genstand for spørgsmål fra de engang så beundrende medier, siger Carlos Alberto Parreira til Supersport.

- Nu er nedturen ovre, og Ronaldinho er i øjeblikket 'form-spilleren' blandt de brasilianske VM-kandidater og er rykket i position til et comeback i Sydafrika, siger Parreira.

Carlos Alberto Parreira og Sydafrika spiller på lørdag træningskamp mod Swaziland i Durban.