C/N-Analyse. TOP 12 Sportslig ledelse i Superligaen
Illustration
Generelle

C/N-Analyse. TOP 12 Sportslig ledelse i Superligaen

Dagens analyse er i stedet en TOP 12. Her er de øverste seks hold.


3.    FCK
FCK er måske det hold, der er sværest at placere på den her liste. De har jo altid – på papiret – den stærkeste trup. Men det er også Superligaens suverænt største budget. Det er et problem, at Carsten Vagn efter en del forsøg, stadigvæk ikke kan finde en angriber. Andreas Cornelius er mere held end forstand. Han kunne ligeså godt have spillet i Farum i dag. Det er trækker også ned, at der ikke er fundet en løsning for Reserveligaens dyreste højre back Pape Pate Diouf. Kigger man længere ud i horisonten, så står Champions League for døren, men holdet ligner ikke et hold, der tilnærmelsesvis har niveau til det. Det skulle man have håndteret i vinters, i form af 1-2-3 spillere med topniveau, og så have skilt sig af med endnu mere vraggods. Eksempelvis Sölvi Ottesen og Martin Vingaard. 

Det kunne gøres meget mere effektivt.

2.    Sønderjyske
Sønderjyske er bare Sønderjyske. Til trods for at de har mistet Quincy Antipas og Conor O’Brien, så gør de det stadigvæk glimrende på et af Superligaens mindste budgetter. De fik, på en nogenlunde vis, løst det store målmandsproblem i vinterpausen med kroaten Marin Skender. Sønderjyske fortsætter nok med det sædvanlige dræn af profiler. Det er dog lidt af en udfordring, at man ikke får tjent så gode penge på Conor O’Brien og Hedinsson. Eneste streg i regningen er, at man aldrig har fået noget ud af Adigun Salami (Har FC Midtjylland nogensinde fået fortalt dig, at Salami engang har besøgt Chelsea?) De penge kunne man godt have brugt andetsteds. Det bliver interessant at se om man kan fastholde Sportschef Ole Nielsen. 

1.    FC Nordsjælland
FC Nordsjælland har i denne sæson som forsvarende mestre og Champions League-deltager, holdt fast i det sædvanlige koncept. Dog lidt mindre tika taka, og lidt mere direkte i foråret. FC Nordsjælland er blevet danmarksmestre, i det FC København var gode til tidligere, nemlig at købe ind et halvt år før en profil sælges. Andreas Bjellands afløser blev dog aldrig fundet, og Ragnvald Soma lugtede lidt af panik, men Ivan Runje har stillet og roligt udviklet sig til holdets bedste forsvarsspiller. Nu er det så Jores Okore, der skal skydes af sted. Uffe Bech har hidtil vist, at Niels Frederiksen er et kvaj, og ligner et regulært scoop.  Både Enoch Kofi Adu og Mikkel Bechmann blev solgt på det helt rigtige tidspunkt både for dem og for FC Nordsjælland. De har dog hentet flere spillere i vinterpausen som enten er boom eller bust. Især lejesvenden Ricardo Bueno, der med positive øjne er lidt en fattigmands Ailton Almeida, ligner et bust. Derudover har Conor O’Brien kun præsteret jævnt. Meget jævnt. Men stor cadeau til Sportschef Jan Laursen.

Bund 6 kommer i morgen.

MLK