NÅR JEG LISTER op på Fredensvang og kigger på AGF’s træning, så er der specielt en ting, der slår mig i forhold til tidligere. Der er LYD på!
Jeg kan høre Uwe Rösler konstant. Han dirigerer, roser og deler skideballer ud. Tyskeren er PÅ og er ikke en mand, der bare står med hænderne i træningsjakken, mens assistenterne styrer det hele.
Er det så forklaringen på AGF’s fornemme sæson? Ikke udelukkende, men der er al mulig grund til at hylde Uwe Rösler, der virker som den jernnæve AGF havde brug for.
Gassen var gået ud af samarbejdet mellem David Nielsen og AGF-truppen, men at Rösler så hurtigt har fået sat skik på AGF-mandskabet er alligevel bemærkelsesværdigt.

TILMED STÅR tyskeren i en situation, hvor han allerede i første sæson kan gøre det som David Nielsen skulle bruge tre sæsoner til, nemlig at skaffe AGF en medalje.
Realistisk? Ja, afgjort og det bør da også være målet for AGF-mandskabet. I duellen med de direkte konkurrenter til bronzen, Viborg og Randers, har AGF historikken og statistikken på sin side.
AGF har hverken tabt til Viborg eller Randers i denne sæson, men hentet tre sejre og tre uafgjorte mod de to andre bejlere til tredjepladsen. Jeg tror den tendens fortsætter, så ja, AGF er min bronzefavorit.

SKER DET, SÅ må man sige, at Uwe Rösler er trampet ind i Superligaen med et brag.
Jeg kan virkelig godt li’ Röslers fremtoning. Han kan godt se noget bister ud, men bag ved det hårde ydre, er der en empatisk og sympatisk træner, der får sine pointer frem og ikke finder sig i så meget pis.
For mig minder han lidt om Morten Olsen, der heller ikke var bleg for at udstikke retningen, men samtidig var der for spillerne. En type, jeg elskede at have som træner.

PÅ BANEN er der især tre ting, der springer i øjnene hos mig, når vi taler om, hvad han er lykkedes med.

Tremandsforsvaret, hvor der åbenbart er carte blanche til at en af de tre kan rykke med frem og skabe noget ravage. Den forsvarskombination blev også prøvet under David Nielsen, dog uden succes, men den nøgle har Rösler for alvor fundet. Selvfølgelig med Yann Bisseck som den helt store stjerne, men defensiven er AGF’s klare opskrift på succes.
Nicolai Poulsen er et større aktiv for AGF end han nogensinde har været. Han har ofte fået på puklen over hans mange kort, hårdhed i nærkampene, skuespilleri og at han ikke kan spille fodbold. Nu er han måske Superligaens vigtigste defensive midtbanespiller, hvor han støvsuger boldene foran forsvaret.
Det er jo ikke champagne-fodbold AGF giver os, men pragmatiske Uwe Rösler formår at få sit hold til at spille efter forholdene og få sine resultater den vej.

SÅ JA, DER ER forbavsende meget ro over AGF i øjeblikket, hvor pengene også ruller fornemt ind i kassen.
Senest har AGF fået 43 millioner kroner i kassen, der skal bruges på det sportslige setup, man holder 13470 tilskuere i snit på hjemmebane og lige rundt om hjørnet venter et kongestadion, der vil få tilskuerinteressen til at eksplodere. Så de positive historier er klart i overtal.

Inden jeg flyder helt over med roserne, så er det jo ikke alt, der spiller som Thomas Helmig til Aarhus Festuge.
Der er nemlig flere ting, der halter hos AGF. En af dem er, at de ikke har formået at lukke kampene.

Se bare her:

Der er scoret 12 mål mod AGF indenfor de sidste 15 minutter af kampene. Det har kostet AGF 10 point.
AGF har scoret syv mål i de sidste 15 minutter af kampene. Det har kun givet AGF fire point.

Så 19 af de 50 mål – eller cirka 40 procent – AGF har været involveret i, er faldet i de sidste 15 minutter – og bestemt ikke til AGF’s fordel.

AGF ER HELLER IKKE et hold, der brager kasser ind. Kun AaB og Lyngby har scoret færre.
Så kan man selvfølgelig været imponeret over den vanvittigt stærke defensiv og Jesper Hansen i målet – og det er der al mulig grund til – men som hold kan man ikke altid forlade sig på, at de bagerste geledder kan holde nullet som AGF ganske vist har gjort otte gange i sæsonen,

De kan prise sig lykkelige for, at Patrick Mortensen bliver ved med at levere varen og er Superligatopscorer med 13 mål. Smider vi hans ene assist oveni, så har han været involveret i halvdelen af AGF’s 28 kasser!
Man er altså voldsomt afhængige af Patrick Mortensen, og det bør være bekymrende, at den næstmest scorende på AGF-holdet er Yann Bisseck fra midterforsvaret med tre mål.

AGF’s PROBLEM BLEV på mange måder udstillet, da man tabte 1-0 til Brøndby i søndags. AGF havde ALLE muligheder for at tage bussen hjem med tre point. De dominerede den kamp, havde mere end det nødvendige antal chancer til sejr, men udnyttede dem ikke.
Fordi Brøndby kunne holde Patrick Mortensen fra fadet, så var truslerne fra de andre spillere til at håndtere.

AGF har kæmpe problemer med at score i åbent spil. I 2023 har de scoret ni mål, men kun to er kommet i åbent spil, og det var oven i købet langskud fra Kevin Yakob mod Viborg og Mikkel Duelund mod Randers.

Efter Brøndby-kampen lød der alle mulige floskler om, at AGF var i starten af deres lange rejse, og det hele ikke kan flaske sig på kort tid. Men tiden er jo altid en faktor, og den har man som regel ikke nok af.

TIL SOMMER FORSVINDER Bisseck, hvad gør man så? Næste sæson er det måske Jesper Hansen og Patrick Mortensen? De er nødt til at asfaltere mens de kører – og sagen er jo også – som for alle andre hold i Danmark – at klarer man sig godt i toppen, så bliver de bedste spillere solgt.
Her kan de jo kigge på Viborg, hvor man dygtigt har erstattet de spillere, der er blevet solgt. Som Christian Sørensen, Justin Lonwijk og Jay-Roy Groot. Så der er ingen undskyldninger for AGF, hvis succesen betyder, at profilerne forsvinder.

SKAL AGF HØJERE op i tabellen – og det bør jo være den helt grundlæggende ambition for et hold fra Danmarks næststørste by – så skal man være bedre mod de gode!
Man har bevist, at man er stærke mod bund-seks-holdene, hvor kun Viborg fik flere point i grundspillet. Til gengæld er der ingen hold i mesterskabsslutpillet, der fik FÆRRE point i grundspillet mod de øvrige top-seks-mandskaber end AGF.
Kigger jeg på AGF’s resultater mod de tre hold, jeg vil betegne som store hold/klubber i Superligaen lige nu, så har AGF har tabt to gange ud af to kampe til FCK, to gange til Brøndby i tre forsøg og en gang til FCN i to kampe. Kun to (!) point i syv forsøg!

SKAL DET NÆSTE skridt tages, så er det her man skal forbedre sig. Det bliver også tydeligt, at en stærk defensiv ikke helt er nok. Det er jo de færreste hold, der gennem 90 minutter kan dæmme op for de offensive kræfter, der er i eksempelvis FCK og FCN. Så skal man vinde over de hold, så skal man kunne mere offensivt.
Det ændrer ikke på, at AGF er det hold, der på formkurven er næstbedst i 2023. Kun FCK har hentet flere point – og derfor er der i min verden lagt op til en fed kamp i Aarhus på søndag mellem de to hold.

Hånet og udskældt: Nu får han kæmpe ros af Tøffe