Manchester Citys Erling Haaland svømmer i ros.
Tre hattrick i den korte karriere i England, 14 ligamål allerede efter otte runder og en total udstilling af enhver forestilling om, at den unge nordmand ville komme til kort i en rigtig voksen-liga som Premier League.
Hvad man ikke bemærker i samme grad er måden, den 22-årige nordmand passer ind i spillestilen.
Han løber og han presser, som Josep Guardiola og holdkammeraterne har aftalt, og han gør det intelligent og ikke med 'nu-tager-jeg-Supermand-kappen-på-og-viser-tvkameraerne-hvor-selvopofrende-jeg-er', som eksempelvis modstanderholdets anfører Bruno Fernandes havde en tendens til at gøre i frustration i de dårlige perioder under Ole Gunnar Solskjær og Ralf Rangnick.
Erling Haaland og den lige så fænomenale Kylian Mbappé kommer til at dele mange Ballon d'Or-kåringer mellem sig, og muligvis allerede fra næste år, mens denne måneds uddeling af den prestigefyldte titel nok er en postgang for tidligt.
En, der til gengæld er færdig med at vinde Ballon d'Or, er Cristiano Ronaldo.
Ronaldo has just been shown what Ten Hag thinks of him | @DanielBrown74 #MUFChttps://t.co/waxD7DWEDr
— Man United News (@ManUtdMEN) October 3, 2022
Det var langt fra kun i lokalavisen Manchester Evening News,at eksperter og redaktører stillede skarpt på Cristiano Ronaldos manglende startplads og undrede sig over, hvorfor Erik ten Hag dog ikke skiftede portugiseren ind.
Slagter United-træner: Det er skammeligt! https://t.co/lDXgKqhDNb
— tipsbladet.dk (@tipsbladet) October 3, 2022
Nu udmærker Piers Morgan sig som oftest ved ikke at vide ret meget om fodbold.
Men også langt ind i kommentator-korpset af eksspillere var der undren over, at den hollandske træner ikke trak på Cristiano Ronaldos erfaring og status, og selvfølgelig over hollænderens mærkelige udtalelse om, at han holdt portugiseren på bænken i respekt for hans karriere.
Vinder ikke titler med en stationær stjerne
I sidste sæson gjorde jeg mig upopulær hos en del af portugiserens og Manchester Uniteds danske fans ved hårdnakket at fastholde, at United ved at gøre den stationære portugiser til omdrejningspunkt for holdet bevægede sig væk fra toppen af engelsk og europæisk fodbold.
Ja, han scorede 25 mål for Manchester United.
Men fra at være et relativt skarpt kontrahold, der kunne gøre ondt på selv de største klubber i verden, men som havde svært ved selv at skabe kampene og derfor ikke kom i nærheden af sølvtøj, blev Manchester United Cristiano Ronaldos projekt.
En maskine og et hold, der skulle levere assists og lægge spillet an på at portugiseren skulle sættes i scene.
Det var fint mod nogle af de mindre klubber, mens Manchester United til gengæld blev fladmast i de store kampe, fordi Cristiano Ronaldo nærmest ikke deltager i presspillet sammenlignet med, hvad de fleste andre topangribere og offensive spillere gør anno 2022.
Dataene bakker det op. I denne sæson er Cristiano Ronaldo i sine ellers sparsomme minutter på banen, hvilket ellers burde efterlade ham noget energi, blandt den ene procent af angribere i topligaerne i Europa, der presser mindst.
Billedet var det samme i sidste sæson, hvor portugiseren også var en af de topangribere i Europa, der bevægede sig mindst ifølge dataene.
Fodbold på det niveau er i dag et skakspil, hvor Real Madrid tilpasser sig i en Champions League-finale og udstiller rummene bag den ellers så fremragende Trent Alexander-Arnold via myreflittige Vinícius Júnior, og hvor en kommende mangedobbelt Ballon d'Or-vinder som Erling Haaland som det naturligste i verden lever op til Manchester Citys defensive koncept til punkt og prikke.
Erik ten Hag er ansat til sammen med klubbens sportslige ledelse til at få Manchester United tilbage til den absolutte top, det vil sige et mesterskab, i Premier League og i Champions League, ikke til at booste Cristiano Ronaldos stats, og han har fra første dag set, at man, langsomt, kommer tættere på målet ved ikke at bruge portugiseren i de krævende kampe.
At de rødblusede så blev totalt udstillet og var snydeheldige med kun at tabe 6-3 viser for mig bare, hvor meget mere galt, der var gået, hvis den hollandske United-chef havde vekslet en af de løbevillige forwards til en mand, der stod stille og ventede på kuglen.
Hvem vil have ham?
Manchester United får i dag skænd for ikke at have solgt Cristiano Ronaldo i sommer, da han bad om det. Hvorfor holde på ham, når man ikke vil bruge ham?
Ser jeg på sommerens forløb på transfermarkedet, får jeg nærmere tanken, at ingen af de klubber, Cristiano Ronaldo gerne ville til, ville have den 37-årige forward.
Rygter var der ellers mange af: Bayern München, Paris Saint-Germain, Real Madrid, Atlético Madrid, Juventus, Chelsea – selv barndomsklubben Sporting Clube blev nævnt.
Men hvad har de klubber til fælles?
De spiller om titler og kan dermed højst bruge Cristiano Ronaldo i mindre kampe og som joker.
Jeg forstår godt, det er træls læsning for Cristiano Ronaldos fans, og hvis man ser fodbold som et spil, hvor individuelle stats og tidligere tiders præstationer er det, der tæller.
Men hør nu her: Selv Sporting Clube kan da ikke tømme klubkassen for en spiller, der vil være et par cementsko i de mesterskabs-afgørende topkampe mod Benfica og FC Porto, for slet ikke at tale om i Champions League.
Cristiano Ronaldo er en af de bedste fodboldspillere i historien, men indtil jeg ser det modsatte bevist, er den 37-årige forward i min bog mere klar til en midter- eller bundklub eller til et af de tilbud, der eksempelvis kunne dække op fra Saudi-Arabien, end til den stjernerolle i en storklub, portugiseren tilsyneladende stadig stræber efter.
