Guld-flop! GFH står i svinedyrt Brøndby-dilemma

Da Superliga-sæsonen virkelig, virkelig var højkant, og Brøndby kunne spille sig helt ind i mesterskabskampen, faldt man fra igen.

I min bog var Randers FC bedre i 0-0-kampen i forrige uge, end gæsterne fra Brøndby havde været i et låst opgør.

Og når man ikke udnytter chancerne i en god indledning hjemme mod FC København og ender med at tabe 0-3, er der intet at indvende mod, at Brøndby nu skal koncentrere sig om pokal-returen mod Silkeborg og tredjepladsen.

Det er fuldt fortjent, og nu har FCK og FCM igen flere point i 2025 end Brøndby, så uanset, hvordan man skærer kagen, har Brøndby med Superligaens femteældste hold i de første 29 runder ikke matchet FCK og FCM over en sæson.

Og det er værd at bide mærke her dagen efter derby-nederlaget, hvor de sportslige tømmermænd naturligvis er tunge.

For Brøndby er i en svær situation strategisk, især hvis man ikke vinder pokalfinalen, og som kan kræve endnu en dyr runde investeringer af GFH.

Brøndby skulle vinde Superligaen nu

Det her var endnu en god mulighed for Brøndby finansieret af ejerne i GFH til at spille med om DM, der i sidste ende løber ud i sandet, bare tidligere end i sidste års traumatiske sæsonafslutning og nu med risiko for faktisk helt at glippe Europa, hvis man er virkelig uheldig.

FC København og FC Midtjylland har siden starten af september haft 10 krævende Europa-kampe hver, hvor Brøndby har haft nul.

Se forskellene i spillerbudgetterne i Superligaen her – og hvorfor Brøndby også der er treer

Brøndbys hold er mere end et år ældre i gennemsnit end FCM’s (det andetyngste i Superliga-sæsonen) og knap fem måneder yngre end FCK’s, klubben der om nogen i Superliga-toppen har råd til at spille med Elyounoussi, Delaney, Cornelius, Meling og andre, der ikke har skyggen af videresalgsværdi.

Vi taler ikke de næsten 29 år, AGF’s hold i snit har været i startopstillingen i de første 29 spillerunder, men hvor FCM og også FCK har en lang række unge profiler og talenter, der kan sælges dyrt, har Brøndby lige nu ikke andre end Mathias Kvistgaarden og Clement Bischoff (Noah Nartey skal spille noget mere, før han er i den kategori), der begge meget vel kan ryge her til sommer.

Og hvorfor ævler jeg så om det her?

Fordi Brøndbys hold, næsten lige så markant som sidste sæson, er skruet sammen til at vinde noget her og nu, ikke om et år.

Her løber ikke fem-seks ultra-attraktive spillere rundt mellem 18 og 22 år og får en masse spilletid, som der gør i FC Midtjylland eller FC København, der begge har lettere ved at tilbyde spilletid med førnævnte Europa-kampe.

Brøndbys trup er sat sammen til at vinde DM nu og dermed være mere eller mindre sikker på at komme i et Europa-ligaspil og derigennem øge salgsværdien, og hvor attraktiv Brøndby er som klub.

Hvis Brøndby vinder pokalfinalen, kommer man som Silkeborg IF sidste sommer useedet ind i anden runde af Europa League-kvalifikationen.

Her mødte SIF seedede Molde FK, der vippede SIF ud og sendte Kent Nielsens tropper ned i tredje runde af Conference League-kvalifikationen, hvor de tabte til seedede KAA Gent.

Man har lov til at være heldig i en lodtrækning, men når man ikke som FC København og FC Midtjylland er seedet i Europa i de kvalifikationsrunder i Europa League og Conference League, skal man snyde oddsene, præcis som Brøndby IF ikke selv kunne sidste år i tredje runde mod Legia Warszawa.

Og det giver sig selv, at chancerne er ringere, hvis den igen står på Conference League i tilfælde af, man ikke vinder pokalen.

Store valg om Brøndby-profilerne

Den positive udlægning for Brøndby er, at man stadig har en solid base af spillere, der på papiret bør kunne spille med om et DM i næste sæson, hvis FC København og FC Midtjylland igen ikke får bagdelen med sig og veksler deres transfer-dominans til et højere pointsnit, hvilket de bør kunne.

Patrick Pentz, Jordi Vanlerberghe, Jacob Rasmussen, Benjamin Tahirovic, Noah Nartey, Daniel Wass, Nicolai Vallys og Yuito Suzuki (hvis de to sidstnævnte ikke også bliver solgt), dem kan man godt se på et DM-vindende hold, måske kan Frederik Birk også finde en måde at veksle Filip Bundgaards potentiale til toppræstationer.

Men sammenligner vi med de to FC-klubber mangler der stadig noget, når vi husker på, at de her spillere er et år ældre og har hentet 1,62 point per kamp i en sæson, hvor man ikke har indfriet egen målsætning om at komme ud i et Europa-ligaspil ligesom de to førnævnte rivaler.

Man er godt nok naiv, hvis man tror, et Brøndby uden Europa-erfaring smertefrit spiller seks-otte Conference League-ligakampe til efteråret uden at blive tynget i ligaen, såfremt GFH ikke kommer med et nyt boost i form af flere markante spillerkøb for de millioner, vi må formode, man får i kassen for at sælge Kvistgaarden og Bischoff.

Global Football Holdings får skældud for meget, og det har sandt for dyden været en dyr fornøjelse at bruge flere hundrede millioner kroner på at blive nummer to, glippe Conference League og så nu igen skal have rigtig meget medvind for at komme i Europa til efteråret.

Men man har holdt Brøndby inde i topkampen, og som jeg skrev sidste efterår ved fyringen af Carsten V. Jensen, vil det efter min mening været fjollet at bremse totalt op nu og gå all-in på egne talenter og purunge spillere.

Jo, hvis man har mistet troen på guld-potentialet i det nuværende hold, skal man selvfølgelig, men man er ikke længere fra en sen Suzuki-scoring mod Randers og at Kvistgaarden havde scoret i første minut i går fra, at vi stod med Brøndby på 52 point, FCK på 53 og FCM på 55 og dermed en pivåben guldkamp.

Men det kræver, man hos ejerne ovre på Østkysten i USA ser muligheden og har en tilpas god mavefornemmelse til reelt igen at sætte et trecifret millionbeløb på højkant for at skubbe Brøndby derind i det selskab med FCK og FCM, man først kommer i med et til DM, flere Europa-ligaspil inden for få sæsoner og markant større spillersalg.

Og det bliver en dyr, dyr fornøjelse, med mindre Benjamin Schmedes er en transfer-troldmand af rang, der sælger Kvistgaarden og Bischoff vildt dyrt i næste måned og finder DM-vindere til småpenge – vi taler vel tre-fire transferkup i Suzuki-, Franculino- og Serginho-klassen, fordelt jævnt ud på banen.

Det er store valg, der venter forude – og onsdagens kamp mod Silkeborg og søndagens opgør i Farum kan udvikle sig til rene gysere både over de konkrete 90-120 minutter og på de helt, helt store linjer.