Milan henter målmand i Chievo
Illustration
Serie A

Milan henter målmand i Chievo

AC Milan har skrevet en tre-årig kontrakt med målmanden Michael Agazzi, der kommer til klubben fra Serie A-kollegerne Chievo.

AC Milan har forstærket målmandsstalden med Michael Agazzi, der skiftede Cagliari ud med Chievo så sent som i januar i år. Agazzi har fået en kontrakt, der løber de næste tre år. Det skriver klubben på deres hjemmeside.

Dermed har AC Milan nu fundet en konkurrent til 36-årige Christian Abbiati, der i øvrigt i går forlængede sin kontrakt med Serie A-klubben, så den gælder for den kommende sæson.

AC Milan har haft en horribel sæson og skal i den kommende forsøge at rette op på ottendepladsen, der betød, at klubben ikke engang kommer ud i Europa i efteråret.

Ud over Abbiati og nu Agazzi har AC Milan også Marco Amelia, Ferdinando Coppola og Gabriel i deres målmandsdepartement.