Medie: Di Maria tager til Paris
Illustration
Ligue 1

Medie: Di Maria tager til Paris

Real Madrid må efter alt at dømme finde en erstatning for Angel Di Maria, der tilsyneladende skal til fransk fodbold. James Rodriguez kan være løsningen ifølge spanske medier.

Angel Di Maria er stadig et åbent spørgsmål til aftenens finale mod Tyskland på grund af den skade, han pådrog sig i semifinalen. Men argentinerens fremtid på klubbplan er ifølge spanske medier afgjort. 

Ifølge spanske AS må Manchester United, der længe har været ivrige efter at lokke Di Maria til Old Trafford nu se ham tage til de franske mestre fra Paris Saint-Germain. 

Di Maria har tidligere udtalt, at han ikke ønsker at vende tilbage til Champions League-mestrene efter VM, hvilket nu giver problemer for Carlo Ancelotti, der ser Di Maria som en nøglespiller i klubben. 
Men Di Marias forventede afgang åbner nu op for et køb af den columbianske stjerne James Rodriguez, der imponerede under VM-slutrunden med fem scoringer. Rodriguez' præstationer i Brasilien har dog presset prisen på Monaco-spilleren så meget i vejret, at Real Madrid ifølge AS' oplysninger vil være nødsaget til at sælge yderligere ud af truppen.  

Rodriguez' prisskilt efter slutrunden menes at ligge i omegnen af 600 milioner kroner.