Søndagens rygtebørs (opd.)
Illustration
Rygter

Søndagens rygtebørs (opd.)

Få de seneste rygter fra den internationale fodboldscene.

Mario Balotelli fra Liverpool til Inter
Note: Mario Balotelli har skuffet fælt i Liverpool, og nu kan den kontroversielle angriber være på vej tilbage til Serie A, hvor italienerens tidligere træner, Roberto Mancini, er klar til en genforening.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Daily Star

James Milner fra Manchester City til Inter
Note: Roberto Mancini vil angiveligt også forsøge at hente en anden af sine tidligere spillere til Inter. James Milner havde Mancini i italienerens tid i Manchester City, og de to kan nu også blive genforenet.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: The Sun

Fredy Guarin fra Inter til Liverpool
Note:
Til gengæld kan Fredy Guarin gå fra italiensk til engelsk fodbold. Der spekuleres således i en lejeaftale med Liverpool, hvilket muligvis kan åbne en smule op for forhandlingerne om Mario Balotelli.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Sunday People

Kevin Strootman fra Roma til Chelsea
Note: Den hollandske midtbanespiller fik en sprudlende start på sin tid i den italienske hovedstadsklub, men så løb han ind i en grim knæskade, som kostede VM. Hollænderen er så småt på vej tilbage, og selvom det ikke er blevet til spilletid i lang tid, er han en eftertragtet herre. Chelsea skulle således være klar med en kæmpe bud på midtbanespilleren, der også er ønsket i Manchester United.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Sunday Express

Juan Cuadrado fra Fiorentina til Manchester United
Note: United har dog andre spillere i kikkerten. Den livlige colombianske kantspiller Juan Cuadrado fra Fiorentina er således et af målene for United i det kommende transfervindue.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Sport Mediaset

Danny Ings fra Burnley til Ajax
Note:
Burnley-angriberen har flot taget skidtet fra The Championship til Premier League, men hans kontrakt udløber næste sommer, og det har blandt andet fået danskerklubben Ajax på mærkerne. Ings er dog også efterspurgt i Premier League-klubber som blandt andre Newcastle.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Sunday People

Steven Gerrard fra Liverpool til New York Red Bull
Note: Det er umiddelbart svært at se Gerrard i andre klubber end Liverpool, men MLS-klubben New York Red Bull har tidligere haft held med at hente aldrende stjerner, og klubben håber på, at den tidligere Liverpool-boss, Gerard Houllier, kan hjælpe handlen på vej. Houllier fungerer som sportsdirektør for Red Bull.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Sunday Telegraph

Frank Lampard fra New York City FC til Manchester City
Note: Frank Lampard har gjort det godt i sin korte tid i Manchester City, og derfor er de lyseblå nu klar til at forlænge lånet. New York-klubben skulle angiveligt allerede have accepteret forespørgslen. 
Sandsynlighed: Over middel
Kilde: Sunday Mirror 

Michu fra Napoli til Crystal Palace
Note: Michu har ikke slået til i Napoli, siden skiftet fra Swansea, og nu er Crystal Palace klar til at låne ham tilbage til ligaen, hvor han slog igennem. 
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Mail on Sunday

Mario Balotelli fra Liverpool til PSG
Note: Ikke kun Inter er ude efter italieneren. Også PSG har set sig lune på Balotelli, som nu kan hentes for det halve af, hvad Liverpool gav for ham for et halvt år siden - nemlig £8 mio.  
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Daily Star

Mats Hummels fra Dortmund til Manchester
Note:
Begge Manchester-klubber har angiveligt set sig varme på den store tyske midterforsvarer, som koster £47 mio - altså tæt på 500 millioner kroner. 
Sandsynlighed: Middel
Kilde:
Sun