Swansea ødelagde Southampton-stime
Foto: Adam Davy/Polfoto
Premier League

Swansea ødelagde Southampton-stime

Efter tre sejre på stribe måtte Southampton se sig slået, da Swansea City tog alle tre points på St. Mary´s Stadium.

Med fire sejre i de seneste fem kampe var Southampton udråbt som favoritter, da holdet søndag tog imod Swansea City. Gæsterne kæmper med en placering i midten af Premier League, men sikrede sig en flot 0-1 sejr på St. Mary´s Stadium. 

Southampton kom frem til første gode tilbud i indledningen, da James Ward-Prowse løb en stikning op i feltet. Afslutningen lige på mål var dog ingen problemer for keeper Lukasz Fabianski. Også Swansea havde tilbud kort efter, da Bafetimbi Gomis fra kanten af feltet sparkede tæt forbi. 

Efter en lige start satte værterne sig mere på opgøret, hvor Dusan Tadic blev nærgående før pausen. De fremmødte tilskuere måtte dog gå til pause uden scoringer fra de to mandskaber. 

I anden halvleg kom Swansea bedre ud, og var tæt på føringen med en halv time igen. Jonjo Shelvey måtte dog se sit forsøg ramme den ene opstander. Begge mandskaber havde chancer til at åbne i en nervøs anden halvleg, hvor Swansea dog kunne juble i slutfasen. 

Med syv minutter igen tog Jonjo Shelvey atter chancen udefra, og denne gang kunne Southampton-forsvaret blot se til. Gæsterne blev presset langt tilbage i de døende minutter, hvor både Sadio Mane og Graziano Pelle kom tæt på. Ind ville bolden dog ikke, og jagten blev ødelagt i sidste minut, da Ryan Bertrand så rødt og måtte forlade grønsværen før tid. 

Southampton beholder dog trods nederlaget på 0-1 fortsat fjerdepladsen i Premier League - Dog med samme pointantal som Arsenal, der søndag slog Aston Villa med 5-0.