Hull City henter norsk back
Foto: Getty Images
Premier League

Hull City henter norsk back

Hull City bekræfter, at klubben lejer Omar Elabdellaoui i Olympiakos.

For nogle transfervinduer siden blev Manchester United kædet sammen med Olympiakos' norske højreback Omar Ellabdellaoui, hvilket hans agent bekræftede.

Nu har backen lavet et noget anderledes og mindre skifte end det rygtede United-skifte. Han er nemlig blevet udlejet til oprykkerne fra Hull City.

Elabdellaoui, der har spillet 23 landskampe for Norge, spiller for Hull resten af sæsonen.

Det er ikke den eneste aktivitet, der har været i Hull City i dag. Tidligere blev det bekræftet, at Jake Livermore skifter til West Brom.

Elabdellaoui har blot spillet to ligakampe for Olympiakos i denne sæson.