Video : Tipsbladet
Generelle

Hollænder afløser dansk træner i APOEL

Den hollandske træner Mario Been afløser dansk-spanieren Thomas Christiansen på trænerposten i cypriotiske APOEL.

Samarbejdet mellem Thomas Christiansen og APOEL holdt kun et år, efter at den cypriotiske klub har valgt ikke at forlænge aftalen med dansk-spanieren og i stedet valgt at erstatte ham med hollandske Mario Been.

Det skriver klubben på sin hjemmeside.

Thomas Christiansen førte ellers klubben til deres femte hjemlige mesterskab i træk og videre deltagelse i forårets Europa League, hvor man dog måtte se sig besejret af Anderlecht i ottendedelsfinalen.

Beslutningen blev truffet torsdag eftermiddag efter et møde med ledelsen i APOEL og Christiansen.

Ifølge unavngivne kilder, så blev beslutningen om ikke at forny kontrakten taget længe før onsdagens pokalfinale, som APOEL tabte.

Blandt årsagerne til ikke at forlænge med dansk-spanieren nævnes uenighed om lønnen og holdets dårlige præstation mod slutningen af sæsonen.

APOEL røg i øvrigt ud af Champions League kvalifikationen til FCK tidligere på sæsonen.