Video : Tipsbladet
Superliga

Randers og FCM laver aftale: Sætter priserne ned

De to Superligaklubber har indgået et samarbejde for at fylde godt op på stadion.

Når Hestene fra Randers besøger Ulvene på Heden eller omvendt, så skal der være maksimal opbakning på udebaneafsnittet.

Derfor har de to klubber nu lavet en aftale om, at voksne kan komme ind og se bold for en flad 50´er, mens børn slipper med en rund 20´er. Det skriver Randers på deres hjemmeside.

Eksempelvis mødes de to på søndag i Herning, og her kan kronjyderne altså prøve konceptet af for første gang. 

Sportsdirektør Michael Gravgaard i Randers FC har ved flere lejligheder peget på, at der skal ske noget drastisk for at vende kurven med tilskuernedgang.