Viborg FF vil gerne beholde Mikkel Kallesøe
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Viborg FF vil gerne beholde Mikkel Kallesøe

Viborg FF er klar til at beholde lejesvenden fra Randers FC, Mikkel Kallesøe.

Mikkel Kallesøe fik spilletid for Randers FC i de første seks runder i denne sæson, og i de fire startede han inde, så der var ikke mange, der havde spået, at den 20-årige altmuligmand kunne komme i spil til en transfer på sidstedagen af sommervinduet.

Det kom han imidlertid, da han blev udlejet til Viborg FF på en aftale frem til nytår. Udsigten til en fast plads som højre back i domkirkebyen var lokkende for Kallesøe, der har spillet mange positioner i Randers FC.

Om under en måned udløber Mikkel Kallesøes lejeaftale med Viborg FF, men klubben er åbne for at forlænge den.

- Omkring Kallesøe, så er vi tre parter, der skal finde frem til en løsning. Vores indstilling er, at vi er positive og er interesseret i at fortsætte samarbejdet, men mere kan jeg ikke komme ind på det lige nu, siger sportschef i Viborg FF, Jesper Larsen, til Viborg Stifts Folkeblad.

Mikkel Kallesøe har spillet 12 kampe for Viborg FF i denne sæson. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.