Kallesøe vender tilbage til Randers: Forsøger at kæmpe mig på holdet
Foto: Jan Christensen/Getty Images
Superliga

Kallesøe vender tilbage til Randers: Forsøger at kæmpe mig på holdet

Den talentfulde højre back Mikkel Kallesøe er klar til at kæmpe for sin plads i Randers, som han vender tilbage til i foråret.

Når Randers FC-træner Ricardo Moniz tager sit hold under kærlig behandling i det nye år, hvor spillerne skal klargøres til forårsæsonen i Superligaen, kommer der til at være et for Moniz nyt ansigt i truppen i form af 20-årige Mikkel Kallesøe.

Den talentfulde højre back har efter en stribe hjernerystelser tidligt i karrieren været udlejet til Viborg FF i dette efterår, hvor han har fået fast spilletid og dermed har fået kontinuiteten tilbage i kroppen.

Højrebacken vender tilbage til Randers FC, når holdet starter op i det nye år, og det gør han med forhåbninger.

- Planen er nu, at jeg skal tilbage til Randers. Det eneste jeg ved, er at jeg skal tilbage og forsøge at kæmpe mig på holdet. Og selvfølgelig vil jeg gerne tilbage og forsøge at gøre det så godt som muligt, siger Mikkel Kallesøe til TV2 Østjylland.

Mikkel Kallesøe har allerede spillet 44 gange for Randers FC, men hjernerystelser har gjort, at det ikke er blevet til flere kampe.

Kallesøe spiller med hjelm nu, fordi den hjælper, skulle han modtage endnu et hårdt stød mod hovedet.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.