Sportsdirektør slår fast: Der er ingen grund til at sælge Jannik Vestergaard
Foto: Michael Regan/Getty Images
Bundesliga

Sportsdirektør slår fast: Der er ingen grund til at sælge Jannik Vestergaard

Landsholdsstopperen er på det seneste blevet sat i forbindelse med italiensk og engelsk fodbold, men sportsdirektøren i Borussia Mönchengladbach, Max Eberl, ser ingen grund til, at klubben skulle afgive ham.

Jannik Vestergaard har været pålideligheden selv i denne sæson. Han har spillet samtlige minutter i samtlige Bundesliga-kampe for Borussia Mönchengladbach, og så har han endda scoret tre mål undervejs. 

I det tyske er de godt tilfredse med deres danske forsvarstårn, og de har ikke tænkt sig at give afkald på ham i januar. Det slår klubbens sportsdirektør, Max Eberl, fast.

- Der er ingen grund for os til at afgive Jannik, siger Eberl til tyske Bild.

Sportsdirektøren er blevet spurgt, fordi Vestergaard i den seneste tid er blevet sat i forbindelse med et skifte væk fra Gladbach. Italienske Tuttomercato har eksempelvis skrevet, at Inter, Arsenal og Tottenham var interesserede i danskeren.

Men hvis Max Eberls ord står til troende, kan Vestergaard se frem til at blive i det vestlige Tyskland. Her har han da også kontrakt til sommerne 2021, så der skal formentlig en stor pose penge på bordet, hvis klubben skal fristes til at sælge ham alligevel.

I Gladbach er Jannik Vestergaard desuden næsten sikker på fast spilletid frem mod VM til sommer. Her har han store ambitioner på Danmarks vegne.

- Jeg synes også, vi er inde i en god udvikling som hold. Og som kollektiv. Vi kommer til at have en fordel over for mange af de andre hold, der måske er bedre individuelt besat, for jeg mener virkelig, at vi har et godt sammenhold, som man også har kunnet set det her i efteråret. Det ville da være sjovt, hvis vi kunne tage derover og skabe resultater og overraske den ene og den anden, sagde danskeren til tipsbladet.dk i slutningen af december.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.