Video : Tipsbladet
Superliga

Brøndby vil enten købe eller stoppe samarbejdet med lejesvende

Troels Bech er blevet sat på hårdt arbejde i Brøndby, hvor der kan være en større transferkarrusel i gang med blandt andre klubbens tre lejede spillere.

Mens Brøndby-spillerne kæmper for at vinde det danske mesterskab, arbejder Troels Bech bag kulisserne på at få næste sæsons mandskab på plads.

Her er der blandt andre spørgsmålstegn ved de tre spillere, som i denne sæson er lejet - det drejer sig om Anthony Jung, Besar Halimi og Jan Kliment. Fremtiden er endnu uvis, men ifølge Troels Bech er der to muligheder efter sæsonens afslutning.

- I år vil det være sådan, at vi enten skal købe de lejede spillere eller stoppe samarbejdet, når lejeaftalerne udløber, fortæller Troels Bech til Ekstra Bladet.

Sidste år kunne Brøndby forlænge lejeaftalen med Jan Kliment for yderligere ét år, men det lader ikke til at blive en mulighed denne sommer for mesterskabsfavoritterne.

Samtidig skal Brøndbys sportsdirektør også finde ud af, hvad der skal ske med Teemu Pukki og Johan Larsson, der har kontraktudløb henholdsvis til sommer og ved årsskiftet.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.