Video : Tipsbladet
VM

Den internationale spillerforening går ind i Peru-anførerens doping-sag

Peru-kaptajnen, Paolo Guerrero, er blevet ramt af en 14 måneder lang karantæne for doping, og nu går FIFpro ind i sagen.

Danmarks VM-modstander Perus anfører Paolo Guerrero fik tidligere på ugen en doping-dom og en karantæne på 14 måneder. Det er nu noget, som den internationale spillerforening FIFpro har valgt at gå ind i.

Det skriver FIFpro på deres officlelle hjemmeside.

Årsagen er, at de ikke mener, at straffen er retfærdig, og de peger på, at den seneste dom er et godt bevis på, at det ofte ender ud i upassende sanktioner - særligt når det er fastslået, at der ikke har været hensigten at snyde.

FIFpro peger endvidere på, at både FIFA og sportens voldgiftsret (CAS) er enige om, at Guerrero ikke var klar over, at han var ved at indtage stoffet, ligesom at der ikke er noget præstationsfremmende over det. Derfor mener den internationale spillerforeningen, at dommen ikke giver mening.

Derfor indkalder FIFpro nu FIFA og andre interessenter til at gennemgå anti-dopingreglerne i fodboldverdenen, så man kan beskytte spillet og spillernes fundementale rettigheder.

Dommen på 14 måneder blev idømt af CAS, som er sportens højeste domstol. Paolo Guerrero blev taget for stoffet benzoylecgonine, der er en såkaldt metabolit af kokain. Det skete i forbindelse med en VM-kvalifikationskamp mod Argentina.

Foruden Danmark, så er Peru også i gruppe med Frankrig og Australien til VM i Rusland til sommer, som indtil videre bliver uden landets anfører.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.