Sarri præsenteret i Chelsea: Mit hjerte var knust i Napoli
Foto: Getty Images
Premier League

Sarri præsenteret i Chelsea: Mit hjerte var knust i Napoli

Maurizio Sarri er ny mand i trænersædet i Chelsea, og han peger på at den sidste tid i Napoli ikke var optimal.

I den engelske Premier League-klub har man brugt onsdagen på at præsentere klubbens nye cheftræner Maurizio Sarri, der tager over efter Antonio Conte, der blev fyret for få dage siden.

Sarri kommer til London-klubben fra Napoli, hvor han hentede imponerende 91 point, der dog ikke var nok til at slå Juventus i mesterskabskampen. Dog erobrede de mange hjerter med deres intressante spillestil.

Ved pressemødet kom han ind på, at afslutningen i Napoli ikke blev helt som han ønskede det mellem ham og klubpræsident Aurelio De Laurentiis.

- Jeg tror måske, at præsidenten misforstod min stilhed. Det var noget usikkerhed, der måske kunne pege mod, at det var på tide at gå. Men mit hjerte var knust, og jeg håber, at vi kan komme ovenpå igen over de kommende år, siger Sarri.

I Napoli har man i stedet for Sarri fundet den tidligere Chelsea, Milan og Real Madrid-træner Carlo Ancelotti som ny cheftræner.

Sarri kom ved præsentationen også ind på, at han vil udvikle Chelseas spil, så det bliver mere underholdene med ham ved roret.