Eks-landsholdsspiller sender skarp melding: De mangler ikke noget
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Landshold

Eks-landsholdsspiller sender skarp melding: De mangler ikke noget

Den tidligere landsholdsspiller Michael Schjønberg peger på, at de nuværende spillere på landsholdet burde skamme sig over den nuværende konflikt mellem Spillerforeningen og DBU.

Onsdagens kamp mod Slovakiet kommer tættere på, og der er stadig ikke fundet en løsning mellem DBU og Spillerforeningen i form af en ny landsholdsaftale. Lige nu er der derfor ingen på landsholdet, og DBU leder efter spillere til et alternativt landshold.

For den tidligere landsholdsspiller Michael Schjønberg giver det ikke mening, at der er opstået dette problem. I et interview med Ekstra Bladet fortæller han, at han gerne ville forsvare dem, men det kan han ikke.

I stedet mener han, at landsholdsspillerne burde skamme sig.

- De mangler ikke noget og bliver endda betalt for at spille for deres land. Som barn ville man give sin højre arm for at spille på landsholdet, og det er noget af det, man efter min mening skal finde tilbage til, lyder det fra Michael Schjønberg.

Dernæst mener Schjønberg, at dette ikke er værd for de håndører, som det ifølge den tidligere Kaiserslautern- og OB-spiller drejer sig om. Samtidig minder han spillerne om, at netop landsholdet har givet deres karriere et boost. 

Første kamp i denne uge er mod Slovakiet på udebane, mens Wales venter i Aarhus på søndag.