Alexander Scholz: Gik et par sekunder før smerterne kom
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Alexander Scholz: Gik et par sekunder før smerterne kom

FCM-spilleren røg i græsset efter en hovedstødsduel med Victor Nelsson i lørdagens superligaopgør.

Alexander Scholz måtte spille en time af lørdagens superligakamp i Farum med bandage om hovedet.

FCM-spilleren stødte nemlig hovedet sammen med FCN-anfører Victor Nelsson i en duel efter en lille halv times spil. Det resulterede i to spillere med ondt i hovedet - den ene med en dyb flænge i hovedbunden.

- Det var en almindelig duel, og jeg mærkede, at jeg blev ramt. Der gik lige et par sekunder, inden smerterne kom, og jeg nåede at observere, at FCN-spilleren også røg ned. Da jeg kom op, fornemmede jeg hurtigt, at jeg ikke var svimmel, og så handlede det bare om at komme på banen igen hurtigst muligt, siger Alexander Scholz til klubbens hjemmeside om episoden.

Forsvarsprofilen spillede resten af kampen for FC Midtjylland, der vandt opgøret 4-1.