Video : Tipsbladet
Superliga

FCM-keeper om trænerskifte: Stille og roligt

Jesper Hansen er glad for, at midtjydernes trænerskifte er gået så let.

Et trænerskifte kan ofte skabe uro i en spillertrup, fordi spillerne pludselig skal tage imod nye ideer og indtryk. Sådan har det ikke været i FC Midtjylland, hvor Jess Thorup er blevet afløst af den tidligere U19-trøner Kenneth Andersen.

- Det har været stille og roligt. Det har bestemt ikke været nogen stor overgang med mange ændringer. Jeg ser det som et stort plus, at det er gået på den måde, siger Jesper Hansen til Herning Folkeblad.

Noget af det, der har gjort skiftet så let, er ifølge Jesper Hansen, at spillerne i forvejen kender Kenneth Andersen, som har været i klubben som ungdomstræner i mange år.

FCM-keeperen er alligevel klar over, at problemerne selvfølgelig kan opstå, men påpeger, at han intet har oplevet endnu.

Hansen og resten af FCM-holdet forsøger lige nu at udbygge forspringet i toppen af Superligaen på udebane mod FC Nordsjælland.