Video : Tipsbladet
Superliga

OB-matchvinder: Det var glædeligt

Janus Drachmann leverede et af sine sjældne mål, da han sikrede OB sejren over Hobro IK.

13.153 minutter har Janus Drachmann fået i Superligaen siden sin debut tilbage i 2007, men i den periode er det kun blevet til fire mål fra midtbanemanden.

Et af dem blev scoret i går, da Janus Drachmann efter ti minutter fandt vej til netmaskerne. Det blev det eneste mål i OB’s kamp mod Hobro IK, og dermed var det Drachmann, som sikrede de tre point.

- Jeg ser, at Kløve tager en bold ned, og der er plads uden for feltet. Han ser mig heldigvis og spiller bolden godt til rette, og så var det bare at hugge på kassen. Det var glædeligt at se, at den gik ind, siger Drachmann til ob.dk.

Man skal dog ikke forvente, at målet bliver starten på flere af slagsen fra Drachmann.

- Det er heller ikke noget, man skal forvente ske rutinemæssigt. Det ville være dejligt, hvis det gjorde, men det er meget sjældent, jeg scorer, så det var dejligt, forklarer han.