Video : Tipsbladet
Serie A

Officielt: Aaron Ramsey skifter til Juventus

Aaron Ramsey skifter til Juventus på en fire-årig aftale. Det bekræfter den italienske storklub på sin hjemmeside.

Spekulationerne er forbi. Aaron Ramsey skifter fra Arsenal til Juventus, når hans kontrakt med The Gunners udløber til sommer.

Den dynamiske midtbanespiller har fået en fire-årig kontrakt med klubben, skriver Juventus på sin hjemmeside.

Ifølge Sky Sports får Ramsey en ugeløn på 400.000 pund hvilket svarer til over 3,4 millioner danske kroner.

Arsenal var længe i kontraktforhandlinger med Ramsey, men forhandlingerne brød sammen i efteråret, og lige siden har waliseren været rygtet til Torino-klubben. Nu er skiftet altså blevet bekræftet.

Juventus har efterhånden udviklet sig til ekspert i at hente store spillere kvit og frit. De seneste år har klubben hentet store navne som Andre Pirlo, Dani Alves, Emre Can og Paul Pogba uden at betale noget som helst.

Den klub kan Ramsey nu skrive sig ind i.