Dagens Spilforslag: Colchester i krise?
Foto: Getty Images
Spil

Dagens Spilforslag: Colchester i krise?

Tranmere har ikke tabt siden starten af februar, og de sidste fem kampe er vundet med en samlet målscore på 9-2.

Lørdag kl. 16.00
Colchester - Tranmere
X2
1,61 @ bet365

Colchester har ramt en nedgang på det værst tænkelige tidspunkt af sæsonen med 0-3-nederlag i tre af de sidste fire kampe. Lørdag indkasserede Colchester et mål lige før pausen, hvilket knækkede holdet, som samtidig savnede flere bærende spillere.

Især midtbanen er hårdt ramt med skader til Harry Pell, Tom Lapslie, Brandon Comley og reserven Louis Dunne, mens Ben Stevenson nåede at blive klar uden dog at være i topform fysisk. Det betød også, at Colchester gav debut til kantspilleren Todd Miller som den yngste spiller i klubhistorien med en alder på bare 16 år og 166 dage.

Tranmere har ikke tabt siden starten af februar, og de sidste fem kampe er vundet med en samlet målscore på 9-2. Rovers vandt blot to af sæsonens 13 første udekampe, men har siden taget revanche med tre sejre, en uafgjort og blot et enkelt nederlag til topholdet Mansfield.

Skadesramte Colchester har bare vundet fire af 10 hjemmekampe mod hold fra rækkens øverste halvdel, og med tanke på holdets nylige nedgang virker 1,61 som en flot betaling på, Tranmere undgår nederlag i topkampen på JobServe Community Stadium.