Milano-borgmester vil hellere renovere end bygge nyt
Foto: Getty Images
Serie A

Milano-borgmester vil hellere renovere end bygge nyt

AC Milan og Inter er enige om, at de gerne vil bygge nyt stadion, men borgmesteren foretrækker at renovere.

I Milano deler Inter og AC Milan stadion, og det vil de gerne blive ved med. Planen i de to klubber er, at de sammen skal have sig et nyt et af slagsen, men det er umiddelbart ikke den plan, borgmester Beppe Sala er mest fan af.

- Jeg foretrækker at renovere på det eksisterende San Siro. Det er klart for både os og dem, at stadion, som det er nu, ikke er optimalt. Jeg har ikke travlt, men jeg vil gerne have et konkret forslag. Uanset hvad bliver det godt for Milano, siger borgmesteren til Sky Sport Italia.

Lige nu er der altså ikke noget konkret på bordet, men Inter-direktør Alessandro Antonello understregede tirsdag, at de ønsker et nært samarbejde om et nyt stadion.

San Siro, som AC Milan-fans kalder det, eller Inters Giuseppe Meazza blev opført i 1926, og det er ligesom mange andre italienske stadions ejet af byen.