Video : Tipsbladet
Superliga

Jores Okore efter nederlag: Vi tror stadig på det

Selvom AaB fik et skidt udgangspunkt inden returopgøret mod AGF, så tror AaB-anfører Jores Okore stadig på, at nordjyderne kan vende det.

AaB løb søndag ind i et skuffende nederlag, da de tabte 0-1 til AGF i det første af to opgør, der i sidste ende kan betyde adgang til europæisk fodbold i næste sæson. Jakob Ankersen blev matchvinder for gæsterne kort inden pausen. 

Det var ikke meget, der lykkedes for de nordjyske værter denne søndag, og AaB-anfører Jores Okore er også skuffet over præstationen. 

- Det var ikke det offensive eller defensive, der var det værste, det var det tekniske. Vi mister alt for mange bolde på vej frem ad banen, og det giver en masse kontraer, som de er rigtig farlige på, sagde Jores Okore efter kampen til TV3 MAX. 

Selvom det blev til et skuffende hjemmebanenederlag, så tror Jores Okore dog stadig på, at AaB kan vende det i returopgøret. 

- Vi skaber de fleste resultater på udebane i år, så vi tror stadig på det. Jeg tror bare, det er den historie, der har udfoldet sig om, at vi ikke rigtig kan præstere på hjemmebane. Så må vi gøre det på udebane, det har vi jo gjort før, sagde Jores Okore. 

Returopgøret spilles på Ceres Park om en uge.