Video : Tipsbladet
Champions League

Bellerin om holdkammerat: En af de bedste, jeg har set

Hector Bellerin har nemt ved at finde de positive tillægsord frem, når samtalen falder på vennen Dani Ceballos.

Dani Ceballos indgik ikke i Zinedine Zidanes planer. Derfor udlejede Real Madrid ham til Arsenal, hvilket London-klubben formegentlig er ret tilfreds med.

I sidste weekend lavede Dani Ceballos to assists, hvilket var med til at sikre Arsenal en sejr på 2-1 hjemme over Burnley.

Dani Ceballos udlejning til Arsenal betyder, at han nu er genforenet med sin ven og landsmand Hector Bellerin, der lovpriser Dani Ceballos.

- Jeg tror, at Dani er en af de bedste spillere, jeg har set i min karriere. Jeg har spillet sammen med ham siden vi var en 18-19 år, hvor vi har spillet for Spanien U-21. Vi kommer også godt ud af det sammen udenfor banen.

- Han er en fantastisk spiller, og jeg tror, han bliver en god tilføjelse til vores hold. Premier League er meget anderledes end andre ligaer, men han har vist til træning, at han er klar til udfordringen. Han er typen, der vil gøre alt for sit hold. Han har et godt hjerte og er en god medspiller, siger Hector Bellerin til Arsenals hjemmeside.