Video : Tipsbladet
Superliga

Ny AGF-back: Christian Nørgaard anbefalede mig AGF

Det var en snak med Christian Nørgaard i Fiorentina, der gjorde udslaget, da den nye AGF-spiller Kevin Diks modtog interesse fra Aarhus.

AGF har handlet ind i Serie A og henteede her til aften den hollandske back Kevin Diks i Serie A-klubben Fiorentina.

Diks kommer til Aarhus som en på papiret spændende spiller, der dog har været uheldig med en knæsakde, der holdt ham ude af hele den forgangne sæson.

- Det var et nemt valg. AGF var for mig det rette valg og klubben, der ville give mig tillid og tillid til, at jeg kommer stærkt tilbage. Jeg har været skadet i lang tid og andre klubber traf ikke altid de rigtige beslutninger, men det vil glemme nu, for jeg er glad for at være her, siger Diks til AGF’s hjemmeside.

I Fiorentina nåede Diks at være holdkammerat med Christian Nøraard, som han dog med på råd, da AGF meldte sig med interesse.

- Jeg ved, at det er en god liga, der er meget kompetetiv. Alle kan vinde over alle. Christian Nørgaard fortalte mig en masse om det, og da jeg fortalte ham, at AGF var interesserede, sagde han med det samme, at jeg skulle tage afsted. Det er en god mulighed for mig, og han var glad på mine vegne, siger Diks.

22-årige Diks har spillet to Serie A-kampe og har desuden optrådt i Æresdivisionen for Feyenoord og Vitesse.