Video : Tipsbladet
Superliga

Bundus drøm gik i opfyldelse: Fik debut for landsholdet

Sent onsdag aften debuterede AGF-spilleren Mustapha Bundu på Sierra Leones landshold.

- Jeg glæder mig rigtig meget. Det er en stor oplevelse og noget, jeg har drømt om, siden jeg var en ung dreng. Jeg så dem mange gange. Mit lokale hold var det hold, der hjalp som bolddrenge. Jeg var der nogle gange og så det hele. Så det har været en drøm for mig at repræsentere landsholdet, så det er et meget stolt øjeblik for mig og min familie, sagde Bundu til Tipsbladet, efter sin første udtagelse til landsholdet nogensinde.

I går aftes var der så mulighed for debut til den 22-årige tekniker, da Sierra Leone skulle spille ude mod Liberia i en VM-kvalifikationen - og den kom.

Man skulle dog kigge længe efter indskiftningen af AGF-spilleren, som i sidste ende kom efter 91. minutters spil, hvor holdet var nede med 3-1.

Landsholdsdebuten har været længe ventet for offensiv-spilleren, der tilbage i oktober 2018 også var udtaget til landsholdet, men aldrig fik debut, da kampen mod Ghana blev aflyst, og det Sierraleonske fodboldforbund fik en 1-årige karantæne. Dermed måtte glæden vente på sig, men forløsningen og glæden for kantspilleren kunne altså udspille sig i går, da drømmen endelig gik i opfyldelse.

Det kan dog nå at blive til flere spilminutter for AGF'eren, når Sierra Leone på søndag, tager i mod Liberia i returopgøret.