Video : Tipsbladet
Landshold

Poulsen advarer mod pokalkamp-tendenser mod Gibraltar

Danmark skal ikke lade sig forblænde af at være store favoritter mod Gibraltar. Det kan koste, som man ofte ser i pokalturneringer, siger Yussuf Poulsen

En del af charmen ved en pokalturnering er, at de små nogle gange formår at drille de store. Det så man eksempelvis i den danske pokalturnering i år, hvor 1. Divisionsklubben Fremad Amager slog de forsvarende pokalmestre fra FC Midtjylland ud af turneringen.

En sådan overraskelse skal vi gerne være foruden, når Danmark i aften møder miniputnationen Gibraltar - men det er lige netop, hvad der kan ske, hvis ikke det danske landshold toppræsterer.

Læs også:Schmeichel har fokus på Gibraltar: Vi skal være nådesløse

Det fortæller landsholdsspilleren Yussuf Poulsen ifølge Ritzau. Her kommer han også ind på vigtigheden af sejrens størrelse - eller mangel på samme.

- Nogle gange kan det ske, at spillere bliver for ivrige, ikke laver nok eller slipper på gassen, når de er store favoritter - for eksempel i en pokalkamp. Det skal vi undgå mod Gibraltar, og det kommer vi også til. Selvfølgelig "skal" vi vinde stort, det ved jeg godt, men hvis vi vinder 1-0, er alt andet i princippet ligegyldigt. Det giver os ikke nogen fordel at vinde 5-0.

Læs også:Hareide freder tre landholdsspillere: De er altid med i startopstillingen

En favoritsejr mod Gibraltar vil betyde, at Danmark skal hente et enkelt point når der på mandag venter en svær udekamp mod Irland, hvis de skal kvalificere sig til næste års EM-slutrunde.

Først skal der dog tre point i hus i aften, hvor kampen mellem Danmark og Gibraltar fløjtes i gang i Telia Parken i København kl. 20:45.

Læs også:Landsholds-quizzen: Har du styr på det danske hold?

Læs også:Cornelius er tilbage: Jeg har vist, jeg kan score mål

Læs også:Hård kamp i angrebet på landsholdet: Jeg har gjort god reklame for mig selv