Video : Tipsbladet
La Liga

36 spillere frikendt i stor matchfixingsag i Spanien

En domstol i Valencia har frikendt 36 spillere i en stor matchfixingsag i Spanien.

Tilbage i 2011 vandt Real Zaragoza 2-1 over Levante, og man undgik dermed at rykke ned fra den bedste, spanske række.

I første omgang blev sagen lukket i 2017, men den blev genåbnet i september, fordi både anklamyndigheden, La Liga og Deportivo La Coruña, som i stedet endte med at rykke ned, valgte at appellere afgørelsen.

Læs også:Messi udeladt fra Barcelona-trup til Inter-opgør

Ifølge anklageren skulle Real Zaragoza have overført 965.000 euro, godt 7,2 millioner kroner, til flere af klubbens egne spillere og trænere, der skulle bruge pengene på at bestikke Levante-spillerne og overbevise dem om, at de skulle tabe kampen med vilje.

Blandt de sigtede var Ander Herrera og Gabi, som på daværende tidspunkt spillede i Zaragoza.

Klubbens tidligere træner, Javier Aguirre, var også involveret, og han blev i 2015 fyret som landstræner for Japan, fordi han var nævnt i matchfixingsagen.

Læs også:Suarez om vildt mål: Et af de bedste i karrieren

36 spillere og i alt mere end 40 personer blev sigtet, men en domstol i Valencia har nu frikendt alle involverede. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Domstolen mente ikke, at der var beviser for, at der var manipuleret med kampens resultat.

Læs også:Lionel Messi scorede hattrick i Barcelona-storsejr

Læs også:Valencia vinder lokalopgør efter flot comeback

Læs også:Flyvende Benzema sender Real Madrid på førstepladsen