Video : Tipsbladet
Superliga

FC København har fået flest straffespark i dette årti

FC København er den klub, der har fået tilkendt flest straffespark i Superligaen de seneste 10 år. FC Nordsjælland har begået flest forseelser i eget felt.

FC København har flest gange placeret bolden på straffesparkspletten i det årti, der snart går på hæld.

Det viser tal fra danskfodbold.com.

Læs også:10 år er gået: Her er årtiets hold i Superligaen

51 gange er de mangedobbelte danske mestre blevet tilkendt et straffespark i løbet af de seneste ti år, og det er altså flest af alle klubber i Danmarks bedste fodboldrække. Af de 51 forsøg fra 11 meter har løverne omsat 38 til scoringer.

Nummer to på listen efter FC København er SønderjyskE, der 45 gange har tilkæmpet sig et straffespark, men Haderselv-klubben har langt fra imponeret i eksekveringen. 17 gange har en SønderjyskE-spiller misbrugt fra straffesparkspletten. Brøndby IF er nummer tre med 38 tilkendte straffespark - de blå-gule har scoret på 31. 

Læs også:Her er Brøndby, FCK og AGF's modstandere i Atlantic Cup

Randers FC har langt fra haft noget storslået straffesparksårti. Ud af 17 forsøg har kronjyderne misbrugt 7, og det er flest af alle hold med mere end 10 tilkendte straffespark.

FC Nordsjælland er med 44 stk. den klub, der har begået flest straffespark i løbet af de seneste ti år. OB, AaB og SønderjyskE følger lige efter på listen. 

Du kan følge danskfodbold.com på Twitter - klik her. 

Læs også:Nytårsstatus på Superligaen: Her er årets bedste og dårligste hold

Læs også:Så nemt eller svært er forårs-programmet i Superligaen

Læs også:Tal fra UEFA: Sidste års europæiske eventyr forgyldte FCK